Det var kattens leg med et underlegent bytte, da de forsvarende CL-mestre uden at anstrenge sig avancerede efter 1-1 hjemme mod Arsenal.

Opgaven var på forhånd svær. I praksis viste den sig at være umulig, da Arsenal skulle forsøge at besejre Bayern i de magtfulde tyskeres egen fæstning.

I en kamp, der på intet tidspunkt løftede sig i nærheden af at ramme et spændingspunkt, formåede de forsvarende Champions League-vindere at få et tophold fra Premier League til at ligne en meget ordinær samling undermålere.

Det kunne givetvis være blevet en decideret ydmygelse, hvis eller de sydtyske mastodonter havde behøvet at gøre det onde ved Arsenal. Men efter forhåndsafgørelsen i London for tre uger siden, var det som om Robben, Lahm, Ribéry og kompagni ikke havde lyst til at yde mere end højest nødvendigt.

Arjen Robben, der ellers gav masser af prøver på sit karakteristisk udfordrende spil, burde have bragt hjemmeholdet i front tyve minutter inde i opgøret, men halvkiksede en flugtning for noget nær åbent mål. Og resten af halvlegen var en småsøvnig affære, hvor Bayern kunne nøjes med kontrolleret boldomgang overfor et Arsenal-mandskab, som knap nok magtede at flytte boden over midten og ikke havde en reel afslutning.

Bayern-manager Pep Guardiola havde flikket en slags 4-1-4-1 formation sammen, som aldrig tillod Arsenals ofte bevægelige midtbane at komme til fadet. Med verdensklassemanden Philip Lahm som afsikrer bag en brysk barrikade med Thiago Alcantara, Mario Götze, Bastian Schweinsteiger og Arjen Robben, virkede Arsenal noget nær overmatchede.

Bastian Schweinsteiger fik fyret lidt op under det forvænte hjemmepublikum med et uhyre fortjent føringsmål på Ribérys forarbejde ti minutter efter pausen. Og selv om Lukas Podolski minuttet efter udlignede til 1-1 for Arsenal, virkede det aldrig som om subtopholdet fra dét, den engelske selvforståelse kalder verdens stærkeste liga, selv troede på et mirakel af de helt, helt store.

Som münchenerne fører sig frem i Bundesligaen uge efter uge med monstrøse sejrscifre og et forsvar, som i år blot har lukket to mål ind i samtlige kampe og en status som ubesejret i de sidste 49, er der ikke meget at have optimismen i for ret mange andre mandskaber end - måske - Atletico og Real Madrid.

Med tanke på, at Bayern kunne spille som med to fingre i næsen og i en opstilling med universal-spiller Thomas Müller i hvileposition på bænken i selskab med den positionelt intelligente midtbanestrateg Toni Kroos, var det en kontrolleret og på mange måder overlegen magtdemonstration. Og indskiftede Müller tillod sig sågar den luksus at blusse et straffespark i dommerens overtid.

Angrebsforlegne Arsenal havde ladet Nicklas Bendtner blive hjemme i London. Og det med en bænk, hvor Tomas Rosicky næsten var ene om at ligne et offensivt kort.

Set i det lys var det den pureste logik, at Arsenal nu er ude af Champions League, mens Bayern München kan fortsætte deres march mod de tredje Champions League-finale på stribe.

Det var Bayerns styrke mere end Arsenals svaghed, som over to kampe sikrede udfaldet. Det er næsten det mest skræmmende af det hele.