Den 28-årige Kovac er dybt skuffet.

"Jeg ville meget gerne til Bayern, og sådan en chance får jeg måske aldrig igen, men jeg må naturligvis erkende, at jeg har en kontraktlig aftale med HSV frem til år 2002," kommenterer han.

Bayern-manager Uli Hoeness vil ikke skrue prisen yderligere op.

"Vi etablerer ikke en pengetransport på 40 mio. D-Mark til Hamburg, hvis nogen skulle tro det. Der er grænser," siger han.

HSV har også indtil videre modstået et Bayer Leverkusen-tilbud på 15 mio. D-Mark (57 mio. kr.) for målmand Hans-Jörg Butt, hvis kontrakt udløber om et år.

Alt tyder altså på, at det bliver en HSV-trup af format inklusive to danske, Stig Tøfting og Thomas Gravesen, der skal ud i Champions League-kvalifikation til efteråret.