To sølle sekunder. Så tæt er Jakob Fuglsang på den gule trøje i Tour de France. Danskerens problem er bare, at trøjen sidder på hans Astana-holdkaptajn Vicenzo Nibali, og dermed er Fuglsangs muligheder for at stile højere i klassementet låste.

Eller er de nu egentlig også det?

Det vil kræve, at Fuglsang begår et kongemord på ’Hajen fra Messina’, som danskeren er udset til at være luksusløjtnant for i dette års Tour de France.

Men for enhver ambitiøs sportsmand får drømmene selvsagt hysterisk vokseværk, når man er havnet i den position, som Fuglsang er i klassementet, hvor han sammen med Nibali er gået i udbrud fra de øvrige favoritter.

Tænk bare to år tilbage, hvor Chris Froome var godt i gang med at snigløbe sin kaptajn Bradley Wiggins, som måtte have hjælp fra sportsdirektørbilen for at holde snor i rebelske Froome og sikre sig Tour-sejren.

Sikkert og vist er det i hvert fald, at Jakob Fuglsang har imponeret Tour-feltet med sin præstation på onsdagens frygtede brostensetape, hvor den 29-årige dansker fløj ubesværet henover det glatte og uforudsigelige underlag med Nibali på slæb. Det har fået kollegerne i Tour-feltet til at lette på kasketten på spå et stort Tour de France for sidste års nummer syv, der får rosende ord med på vejen fra Lars Bak.

- Jeg er imponeret af Fuglsang og af hans kørsel. Det er altså flot. Nu har han jo en helt realistisk mulighed for at komme på podiet. Om han så vinder Touren, det bliver nok langt sværere. Han har haft sin bedste sæson i forhold til etapeløb i år, og han har fået selvtillid i forhold til de andre. Nu får vi se hvor han står, når vi kommer op i bjergene. Som udgangspunkt ser han skarp ud, siger Lotto-rytteren, mens Brian Holm supplerer:

- Jeg havde ikke forventet, han ville være så godt kørende. Det er temmelig fantastisk, lyder det fra Omega-Pharma-QuickSteps sportsdirektør.

Mod afslutningen af brostensetapen var Fuglsang endda tydeligt stærkere end Nibali, og danskeren måtte sænke pedalfrekvensen for at vente på sin kaptajn. Havde Fuglsang kørt sig ud, virker det indiskutabelt, at han nu havde været i førertrøjen i verdens største cykelløb. Nibali, der har vundet både Giro d’Italia og Vuelta a España, erkendte da også efterfølgende, at han var træt mod slutningen og havde rigeligt at gøre med at holde Fuglsangs baghjul.

Spørgsmålet er så, hvad Jakob Fuglsang vælger at gøre, hvis den gule trøje er indenfor rækkevidde, og hans ben fortsat matcher NIbalis, når feltet om få dage rammer bjergene.

I et interview med Euroman i juni kom danskeren med en række opsigtsvækkende kommentarer om Nibali, som i hvert fald kan indikere, at der ikke skal mange italienske svinkeærinder til, før det kan blive et dansk soloridt mod toppen af klassementet.

Her fastslog Fuglsang, at Nibali er dybt afhængig af sin massør Pallini og ikke selv har nok indsigt i, hvad der kræves på alle parametre for at nå helt til tops.

- Hvis han ikke havde Pallini om sig hele tiden, ville det hele sejle i øst og vest, siger Fuglsang til Euroman og uddyber:

- Hvis han bliver spurgt, om han skal have dessert, så er Pallini der: ’Nej, ingen til ham.’ Ellers ville han have sagt: ’Ja tak, gerne.’ ’Jeg er lidt for tyk,’ siger han om morgenen, men om aftenen vil han køre ned og spise pizza. Hvad fanden foregår der oppe i hovedet på dig? Er der ingen hjemme, spørger Fuglsang i interviewet, hvor han dog også understreger, at italieneren er ’en fantastisk rytter’ og ’en fin fyr’.

Men mon det at være en ’fin fyr’ er nok til at forhindre Jakob Fuglsang til at gå efter den ultimative triumf, hvis han øjner en realistisk mulighed, når løbet om få dage rammer bjergene? Det kan vi måske allerede få et hint om på lørdagens etape, der har mål på toppen af en kort, men stejl stigning, og på mandagens ridt i La Planche des Belles Filles, hvor der venter hele fire kategori 1-stigninger.

Tre klassiske kongekabaler

Bernard Hinault/Greg Lemond (1986)

Den stoute franskmand havde egentlig overdraget sit kongescepter til fremstormende Greg Lemond (tv.), men fandt alligevel et sæt knive i ærmet, der konstant blev brugt til at prikke og stikke med, så det ikke blev for nemt for manden, der havde været Hinault en loyal løjtnant.

*************************

Alberto Contador/Lance Armstrong (2009)

Lance Armstrongs (th.) come back til sporten efter næsten fire års fravær var på papiret uden ambitioner om at stjæle den spanske etapeløbsstjernes torden. Ikke desto mindre forsøgte Armstrong og hans medsammensvorne på Astana med alle midler at gøre livet så surt for Contador, som svarede igen med en suveræn sejr.

*************************

Chris Froome/Bradley Wiggins (2012)

En punktering tidligt i løbet sætter Froome (th.) 50 sekunder baglæns, men kenyamanden er tydeligvis en klasse bedre end kaptajnen i bjergene. Kan ikke dy sig for at vinde en bjergetape i Vogeserne og Wiggins kan med rette spille kongemordskortet ud på de indre linier.