Bare bryster til debat
Under sloganet »Bryster made by nature« lancerer Kvinderådet torsdag en kampagne til hyldest for helt almindelige bryster.
Under sloganet »Bryster made by nature« lancerer Kvinderådet torsdag en kampagne til hyldest for helt almindelige bryster.
Fra i dag af og en uge frem vil man på de københavnske cafeer kunne nyde synet af 17 sæt bare bryster. En omfattende Go-card kampagne skal sætte fokus på og skabe debat om reklamepåvirkningen af kvinders selvværd og om det ideal, som de konstantudsættes for i medierne. Det skriver b.dk.
De 17 postkort viser bryster på kvinder i alderen fra sluttyverne til 75 år og har til hensigt at hylde brysters mangfoldighed. Kampagnen sætter et kritisk fokus på de photoshoppede og sexfikserede kvindekroppe, som reklamer konstant bombarderer os med, og som mange kvinder har tendens tilat måle sig op imod.
- Vi ved, at alt for mange piger og unge kvinder er utilfredsemed deres kroppe. Så vi vil gerne slå et slag for helt almindelige bryster. Og vi vil opfordre alle, unge som gamle, til at elske de bryster, de har, siger forkvinde i Kvinderådet, Randi Iversen, til b.dk.
Med kampagnen ønsker hun ønsker en grundig debat om den stereotype fremstilling af kvindekroppen, som nutidens kvinder udsættes for.
- Når man åbner et ugeblad eller tænder for TVet, så er det et meget ensartet billede af kvinder, vi præsenteres for. De hardet samme hår, de samme stiletter, og alle har bryster i D skål-størrelse. Det mener vi, er helt hen i vejret, og derfor har vi lavet de her postkort, der viser, at sådan kan bryster også se ud, og sådan ser de faktisk ud fra naturens side, fortæller Randi Iversen.
Kampagnen er kommet i stand på baggrund af en henvendelse til Kvinderådet fra en indigneret borger, Karen Nielsen, der i sin forargelse over de busreklamer, der reklamerer for plastikkirurgi med nye bryster, som var det et par nye sko eller en ny nederdel, tog initiativ til at få taget de billeder af bare bryster, der nu kan ses på postkort byen over.
Og initiativet hilses altså velkomment i Kvinderådet, der harfinansieret kampagnen. For ikke alene er de unge kvinders selvværd i fare, også deres helbred risikerer at lide skade, når muligheden for plastikkirurgiske indgreb bliver formidlet så ukritisk.
- Vi vil meget gerne have, at kvinder som vil have kunstige bryster, træffer deres beslutning herom på så oplyst og velovervejet et grundlag som muligt, og det mener vi ikke, at der er lagt op til, når man kører rundt med en stor reklame på byens busser, der siger «Nye bryster«, på samme måde, som der kunne køre en reklame med «Nye sko«, siger Randi Iversen, der understreger, at hun absolut ikke har noget imod kvinder, der får lavet kunstige bryster.
- Det er selvfølgelig helt op til enkelte, om hun vil have nye, kunstige bryster. Det vil jeg ikke stille mig til dommer overfor. Hun skal bare have mulighed for kyndig rådgivning og vejledning, inden hun beslutter sig for at lade sig operere, siger Randi Iversen. Kvinderådet opfordrer alle til at deltage i debatten, og til at tage godt imod de Go-cards, der kan findes på caféer med mere ugen ud.