FC Barcelona er klar til kvartfinalen i Champions League efter en sejr på 6-1 over Paris Saint-Germain i ottendedelsfinalen, efter at de franske mestre ellers havde vundet den første kamp 4-0.

Og det var et resultat, FC Barcelonas præsident, Jose Maria Bartomeu, blev meget begejstret over.

»Dette her er en historisk bedrift, som altid vil blive husket,« sagde Jose Maria Bartomeu efter kampen ifølge FC Barcelonas Twitter-konto.

»Samtidig vil dette resultat give os yderligere energi i Champions League,« sagde præsidenten.