Sælg huset – eller glem alt om din friværdi. Den bitre melding får mange ældre mennesker, når de henvender sig i banken for at få lov til at låne en del af deres opsparede boligformue.
Ifølge flere eksperter samt Ældre Sagen er det et stort problem for mange af landets ældre, at de ikke må låne i deres mursten.
I nogle tilfælde kan de få adgang til 50-60 procent af friværdien, men andre gange bliver pengekassen smækket helt i, selv om huset er gældfrit.
Og det kan komme som et voldsomt chok, hvis man gennem hele livet har regnet med, at ens seniorliv skulle finansieres af opsparingen i fast ejendom
LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvorfor banker afviser ældre, der vil låne i friværdien. Se også hvordan du sikrer dig din formue, så du kan få mest muligt ud af dit seniorliv.
Du får:
Artikel: Banker afviser ofte ældre, der vil låne i friværdien
Guide: Sådan sikrer du din formue
Fakta: I stedet for at spare op i mursten kan du...
Artikel: Vi vil gerne have lov til at bruge vores egne penge
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Sælg huset – eller glem alt om din friværdi. Den bitre melding får mange ældre mennesker, når de henvender sig i banken for at få lov til at låne en del af deres opsparede boligformue.
Ifølge flere eksperter samt Ældre Sagen er det et stort problem for mange af landets ældre, at de ikke må låne i deres mursten.
I nogle tilfælde kan de få adgang til 50-60 procent af friværdien, men andre gange bliver pengekassen smækket helt i, selv om huset er gældfrit.
Og det kan komme som et voldsomt chok, hvis man gennem hele livet har regnet med, at ens seniorliv skulle finansieres af opsparingen i fast ejendom.
»Det er en situation, jeg og mine kolleger hører om ofte – at ældre med en stor friværdi og god økonomi får problemer med belåningen. Det kan virke traumatisk, når man føler, at man har været en ordentlig bankkunde hele sit liv,« siger formand for danske boligadvokater Jan Schøtt-Petersen.
Han nævner en konkret sag, hvor en af hans klienter – en ældre dame – havde en gældfri lejlighed til en værdi af ca. fire millioner kr.
»Hun fik nej til et lån i friværdien, fordi hun var folkepensionist, på trods af, at hun havde bedt om et rimeligt lån inden for omkring 40 procent af boligens værdi. Vi måtte løse situationen ved et omvendt forældrekøb, hvor hendes søn købte lejligheden af moderen og lejede den ud til hende.«
Tvunget til salg
I nogle tilfælde kan løsningen være, at kunden flytter til en anden bank eller realkreditselskab. Hvis der også lyder et nej her, kan det i sidste ende tvinge ældre til at sælge boligen, forklarer Jan Schøtt-Petersen
Også foreningen Ældre Sagen har gentagne gange fået henvendelser fra medlemmer, der har fået rødt lys hos bankrådgiveren, når de vil have et lån i friværdien.
»De har opfattet det sådan, at de får afslag, fordi de er pensionister. Selvfølgelig skal bankerne og realkreditinstitutterne opføre sig fornuftigt, men nogle gange virker det, som om at man bruger alderen som en dårlig undskyldning i stedet for at lave en individuel vurdering,« siger Claus Blendstrup, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Han tilføjer, at Ældre Sagen blandt andet har kendskab til et medlem, der blev anbefalet af sin bankrådgiver at optage et lån på 2,5 millioner kr. med den begrundelse, at vedkommende snart fyldte 60 år.
»De sagde ’skynd dig. Snart kan du ikke låne mere.’ Det giver ingen mening ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, at man fra den ene dag til den anden pludselig ikke kan låne mere.«
Firkantede bankfolk
Årsagen til bankernes stramme kurs over for ældre er bl.a. de såkaldte ’god skik’-regler fra Finanstilsynet, som betyder, at ældre over 60 år som tommelfingerregel højst må have en gæld, der er to gange større end deres årsindtægt. Personer under 60 år må have en såkaldt gældsfaktor på 3,5.
Boligforsker Curt Liliegreen mener dog, at reglerne bliver fortolket lidt for firkantet.
»Jeg hører også om folk, der får nej, selv om de har en betydelig friværdi. Det virker på mig, som om man fortolker reglerne lidt voldsomt. Vi har jo ofte at gøre med gode og stabile kunder, og det er jo huse, der kan sælges. Desuden går folk senere på pension i dag end tidligere,« siger Curt Liliegreen, der er leder af Boligøkonomisk Videncenter.
Han peger bl.a. andet på, at det kan få negative konsekvenser for de ældre, hvis man presser dem ud i andre typer lån, som er langt dyrere, fordi realkreditinstituttet smækker døren i.
Vil beskytte kunderne
Realkreditforeningens direktør Karsten Beltoft siger til BT, at der er tale om en individuel vurdering af hver enkelt kundes situation, og at mange ældre får lov til at låne et sted mellem 50 og 60 procent af deres boligs værdi. Når folk får nej til lån kan det være for at beskytte dem mod faldende huspriser, forklarer han:
»Det er rigtigt, at man som senior ikke skal regne med at få lån på mere end 50-60 procent af ejendommens værdi. Og når man ikke går højere op, så hænger det jo sammen med, at vi har haft nogle uheldige eksempler tidligere, hvor folk kunne låne op til 80 procent.
Pludselig faldt huspriserne voldsomt, og det betød at kunderne var stavnsbundet eller i værste fald måtte sætte huset på tvangsauktion.
Så det er også for at forebygge, at kunderne ender i den situation,« siger Karsten Beltoft.
Vi vil gerne have lov til at bruge vores egne penge
Gennem det meste af sit liv har 66-årige Jan Jeppesen fulgt et råd, som han troede var det rigtige: Afdrag, afdrag, afdrag. Ved at betale så meget som muligt af på boliggælden, kunne han ’spise’ af sine mursten som pensionist.
Men det, Jan Jeppesen troede var en god sikring af formuen, har vist sig at være en økonomisk fælde.
Lige siden han trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har Jan Jeppesen kæmpet for at få lov til at låne i sin egen friværdi på trods af, at han på papiret har en samlet murstensformue, der nærmer sig de fire millioner kroner.
Tre ejendomme med friværdi
Jan Jeppesen ejer sammen med sin partner Vagn Christensen tre ejendomme: Et sommerhus, godkendt som helårsbolig, i Tisvildeleje, en mindre lejlighed i København og et sommerhus i feriebyen Marielyst.
Samlet set er der ifølge Jan Jeppesen en friværdi på ca. 3,8 millioner kr. i de tre ejendomme samt en større opsparing i banken derudover.
Alligevel har det været en kæmpe udfordring for Jan Jeppesen at få lov til at låne i friværdien.
Til grin
»Det er fuldstændig vanvittigt. Man føler sig til grin, når man har gjort det, som alle anbefalede – at betale sin gæld. Nu har vi en stor friværdi, som vi ikke kan få adgang til. Alene fordi vi ikke har anden indtægt end folkepension. Der er bare blevet sagt nej hos bankerne. Det er den største uretfærdighed,« siger Jan Jeppesen til BT.
Måtte droppe købsaftale
For cirka tre år siden var Jan Jeppesen og hans mand ellers overbeviste om, at de skulle bruge friværdien til at købe en lejlighed på Frederiksberg i København. Der var skrevet under på en købsaftale, men da parret skulle have den endelige kreditgodkendelse, blev det en kold skulder fra bankrådgiveren.
»Så måtte vi ringe til ejendomsmægleren og sige ’selv om vi nu har en pæn friværdi i tre ejendomme, kan vi ikke få lov til at låne’.«
Jan Jeppesen kalder det grotesk, at pengeinstitutterne ikke lader ældre mennesker få adgang til deres egen formue.
»De går med livrem og seler og har to mænd ved siden af til at holde bukserne oppe. For tænk nu, hvis de skulle miste to kroner.«
For nylig lykkedes det efter gentagne forsøg i flere banker og realkreditinstitutter at få et lån på 600.000 kr., som bl.a. skal bruges på boligforbedringer.
»Men vi må maksimalt belåne 40 procent af huset i Tisvildeleje, selv om det er 3,5 millioner kr. værd. De resterende 2,1 millioner kr. ser vi ikke igen, medmindre vi sælger huset. Det her skal ikke lyde som en klagesang, for vi har det fint, men vi vil bare gerne have lov til at bruge vores egne penge.«
I dag har Jan Jeppesen derfor en klar opfordring til andre, der frygter at komme i samme situation:
»Sørg for at få jeres friværdi ud, inden I stopper med at arbejde. Og hvis I har penge, så lad være med at putte dem ind i huset.«