Med dette tre-dobbelte album får vi nemlig både de danske hit, de engelske hit og så en hel cd fyldt med de sange, der ikke blev plads til på soloalbum og dem med Vennerne.

Det er familien, ført an af konen Käte, der har valgt de 12 sange, der har fundet vej til sættets tredie og selvfølgelig mest interessante disc ’De gemte’. Sangene spænder fra sidst i 70’erne (’Rig og Rask’) til 2010 (’Baby, jeg ser et lys i dig’). Og selvom resultatet ikke er så helstøbt som den sidste soloplade ’Tæt på’, så er det et skønt genhør med én af dansk-poprockens bedste.

’De store og de gemte’, BAMSE