- Hvis ligestillings- og kirkeministeriet på et tidspunkt skal hedde noget andet, er det en sag for statsministeren.

Sådan lyder kirke- og ligestillingsminister Manu Sareens ultrakorte reaktion på SFs forslag om at skrotte navnet »Kirkeministeriet« til fordel for eksempelvis Ministeriet for Livsanskuelser.Det opsigtsvækkende forslag, som TV 2 kunne løfte sløret for søndag aften, skal give plads til den voksende gruppe muslimer og andre troende i Danmark, fortæller SFs kirkeordfører og gruppeformand Pernille Vigsø Bagge. Som alternative navne foreslår hun desuden 'Ministeriet for religiøse anliggender' eller 'Religionsministeriet.'

LÆS OGSÅ: 

- Vi bevæger os helt klart imod at folk har alle mulige trosretninger og livsanskuelser og det skal vi kunne rumme, siger hun.

Det Radikale Venstre mener slet ikke, at der er nogen grund til at ændre Kirkeministeriets navn, fortæller partiets kirkeordfører Marlene Borst Hansen:

- Vi synes, at det er ærgerligt, at vi diskuterer navnet, siger

Partiet er dog parat til at gå ind i en mere substantiel debat om hvilke ressortområder, der skal høre under Kirkeministeriet. Skal andre trosretninger end kristendommen for eksempel være med?

LÆS OGSÅ:

- Vi er enige i, at andre trossamfund skal flyttes over i ministeriet, men som udgangspunkt er vi ikke enige i, at ministeriet skal skifte navn, siger Marlene Borst Hansen, som understreger, at Kirkeministeriets absolutte hovedområde fortsat skal være folkekirken.

HVAD SYNES DU OM SF'S FORSLAG OM AT SKROTTE NAVNET 'KIRKEMINISTERIET',SÅ MINISTERIET KAN RUMME ALLE TROSRETNINGER? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard er »målløs« over SF-forslaget om en navneforandring og siger, at hvis DF kommer tilbage til en magtposition i dansk politik, så vil partiets første initiativ blive, at få Ministeriet for livsanskuelser omdøbt til Kirkeministeriet igen.

Også fra De Konservative får SFs udspil en iskold skulder.

- Det konservative Folkeparti medvirker ikke til socialistiske eksperimenter med vores folkekirke. Vi vil forsvare vores kirkeordning og vore kristne humanistiske værdier, siger den konservative partiformand, Lars Barfoed.

Han mener, at SF er ude i et opgør med folkekirken og de grundfæstede, danske værdier:

- Vi har en folkekirke i Danmark. Det fremgår af vores grundlov. Langt størstedelen af befolkningen er medlemmer af folkekirken. Hele vores kultur hviler på et kristent humanistisk grundlag. Derfor er det naturligt og rigtigt, at vi har et kirkeministerium, der tager sig af folkekirkens organisering og rammer.

Til foråret planlægger Manu Sareen en udredning af, hvilke ressortområder, der skal høre under det, vi - i hvert fald i dag - kalder Kirkeministeriet.

Hvad synes du om SFs forslag om at omdøbe navnet 'Kirkeministeriet', så ministeriet kan rumme alle trosretninger?

Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. tirsdag