Hvad er det, der gør, at Michael Laudrups job som manager i Swansea er i fare?
Klubben er dykket helt ned i bunden af tabellen, og det er sket efter en sommer, hvor man ellers satsede relativt tungt på transfermarkedet. Set i det lys er det naturligvis skuffende at kæmpe for overlevelse lige nu.
Klubledelsen i Swansea ønsker at bruge pengene i samråd med Michael Laudrup og har givet ham transferrekorden ved at hente Wilfried Bony (billedet) til 12 mio. pund i sommer. Men klubben ønsker at der bliver handlet, så man har en britisk stamme og en trup-mæssig sammenhæng, der flugter med klubbens og Huw Jenkins’ arbejderkultur og ydmyge opstand fra at være den mindste af de to store walisiske klubber, der blev landets første repræsentant i Premier League for færre midler end rivalerne fra Cardiff. Det udelukker ikke spanske spillere, men overvægten af dem har nok bekymret, selvom de ikke vil indrømme det offentligt.
Sportslige og mandskabsmæssige problemer er dog ikke ubetinget Laudrups største problem i Swansea; det er kampen om transferpolitikken, der skaber uro. Hvem er det egentlig, der bestemmer, hvilke spillere, der skal til Swansea? Er det Laudrup og med ham scouten Erik Larsen og Laudrups agent, Bayram Tutumlu (billedet th.), eller er det klubledelsen? I sommer var der voldsom ballade, da Tutumlu gik i medierne for at slå fast, at Swansea blev nødt til at flytte sig markant økonomisk for at forstærke Laudrups trup. Den tyrkiske agent er ikke med på listen over folk, der skal have julehilsener fra Swansea-administrationen.
{embedded type="node/polls" id="28239257"}
Bagom krisen: Her er Laudrups problemer i Swansea
Del: