Er du også forvirret over, om vi burde sløjfe en helligdag eller to? BT har fået en af Danmarks førende eksperter, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Flemming Ibsen, til at forklare de forskellige parters holdninger. Og hvad der taler for og imod afskaffelsen af helligdage.

I denne PLUS-pakke får du:

Er du også forvirret over, om vi burde sløjfe en helligdag eller to? BT har fået en af Danmarks førende eksperter, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Flemming Ibsen, til at forklare de forskellige parters holdninger. Og hvad der taler for og imod afskaffelsen af helligdage.

Hvorfor ønsker man at sløjfe to helligdage?

- Det er meget enkelt. Man går efter de fire mia. kroner, som det vil give. En helligdag giver ifølge Finansministeriets beregninger to mia. og to og to er fire. Så enkelt er det. Det giver også 20.000 ekstra i arbejdsudbud, regner man med.

Hvorfor giver to helligdage lige præcis det?

- Det er nogle modelberegninger. Du regner ud, hvor mange timer du får. Og det ganger du så med antal personer - både i den private og offentlige sektor - og så får du et samlet antal timer. Det kan du dividere med et eller anden antal år. Og så får du 20.000 personer ekstra på arbejdsmarkedet. Derefter regner staten ud, hvor meget ekstra man får i skattekroner. Det er ganske enkelt et regnestykke.

Men hvad baserer det regnestykke sig på?

- Det er baseret på, at folk arbejder mere. I den offentlige sektor skal man arbejde de ekstra dage uden løn. Og hvis man gør det, kan man spare x-antal personer. Og det giver en besparelse på budgetterne, som man kan indregne. I den private sektor skal du have mere i løn, hvis du arbejder mere. Og det kan beskattes. Og det giver så nogle ekstra indtægter. I den offentlige sektor er det besparelser. I den private sektor er det ekstra skatteindtægter.

Hvordan hænger det så sammen, at der skal flere i beskæftigelse, når man ved at arbejde mere skaber færre ansatte?

- Det får man ikke flere i beskæftigelse af. Du sparer bare penge. For færre ansatte giver en besparelse på budgetterne. Og hvad der er sparet, er tjent. I den private sektor forudsætter man så, at der faktisk kommer en øget produktion, når folk arbejder mere. Det kan være ved at ansætte flere, eller dem der arbejder, de arbejder længere. Pointen er, at folk i den private sektor får mere i løn. Og det bliver beskattet via indkomstskatten. Og det giver penge i kassen.

Vil det så sige, at hvis vi skal have nogle af alle de mange arbejdsløse - der er i dag - i job, så skal det ske via den private sektor?

- Ja, det kan du godt sige.

Hvorfor er det, man ikke ønsker at skrotte to helligdage hos fagbevægelsen (Dansk Metal)?

- Det er fordi, de siger, hvis man begynder at arbejde mere lige nu, hvor der er arbejdsløshed - hvis folk i den private sektor begynder at arbejde mere - jamen så kan man spare nogle folk. Så fyrer du folk. Og så får du ikke noget ud af det mht. flere arbejdspladser. Dem som bliver og arbejder længere, de får en højere indkomst, men omvendt kan man så spare nogle ansatte. Så i den aktuelle konjunktur-situation, hvor der ikke er behov for mere arbejdskraft, der siger fagbevægelsen, at arbejde mere vil føre til fyringer. Og så får man ikke nogen gevinst ud af at fjerne helligdagene. Og det ville staten heller ikke gøre.

Skal det så forstås sådan, at fagbevægelsen tænker kortsigtet, mens regeringen tænker langsigtet?

- Ja, det kan du godt sige. Regeringen forudsætter jo, at hvis man øger udbuddet af arbejdskraft i den private sektor, så får man også med tiden en øget beskæftigelse. Og den gevinst man kan få, hvis man øger udbuddet, vil være, at lønnen bliver presset nedad, og det vil så øge beskæftigelsen for eksempel i de eksporterende- og importkonkurrerende erhverv. Men det er klart, at det forudsætter en længere tidshorisont.

Som du ser det, vil det så virke, som regeringen håber, at fjerne to helligdage?

- Det er ikke sikkert. Hvis man løber ind i en meget lang periode med lav vækst. Så har man heller ikke behov for mere arbejdskraft. Så hvis man begynder at øge udbuddet uden, at der er et træk i økonomien - øget efterspørgsel - så får man bare stigende arbejdsløshed og ingen gevinst. Så regeringen forudsætter på en eller anden måde et vækstforløb. Enten at der er behov for mere arbejdskraft, eller at lønnen bliver sænket så meget, at konkurrenceevnen bliver forbedret. Og at det så skaber mere beskæftigelse.

Er det så ikke farligt?

- Det er i hvert fald meget usikkert. Og i og med at Europa er i en periode med meget lav vækst. Og det samtidig ser ud til, at der ikke kommer stigende vækst foreløbig. Så er det meget usikkert, det regnestykke de har lavet. Regeringen forudsætter en vækst på over to pct. i dansk økonomi frem til 2020, og det er mildt sagt meget optimistisk. Det kræver, at resten af Europa kommer på fode.