'Bagger' et navn som mange associerer med en af danmarkshistoriens største svindlere, Stein Bagger. Måske derfor heller ikke det sjoveste at hedde for en 14-årig pige, der som 9-årig måtte se sin far hængt ud som svindler og ryge bag tremmer.
Stein Bagger blev for få dage siden løsladt efter godt fem års fængsel. Baggers ekskone Martina fortæller til avisen, at hende og Steins datter for to år siden droppede Bagger som efternavn og i stedet tog navnet Banach. Banach stammer fra Martinas nye mand Johan Banach, der i 2009 deltog i realityprogrammet ' Paradise Hotel'.
Martina fortæller til Ekstra Bladet, at det var et naturligt valg, at hun og datteren fik samme efternavn. Det har dog også spillet ind, at navnet Bagger ikke har det bedste ry.
- Hun er jo uskyldig og har intet med sagen at gøre. Hun skal ikke dømmes på grund af det, han har gjort. Hun skal ikke drilles med det. Det er jo ikke ligefrem en fordel at hedde Bagger, vel?, siger Martina til Ekstra Bladet.
Martina, der blev skilt fra Stein Bagger i 2004, har ikke haft kontakt med Stein Bagger siden fængslingen. Hun ved ikke, om datteren har planer om at kontakte sin far, men oplyser at det er op til Olivia selv.