Lige nu er privatlivet kaotisk for bagedronningen Annemette Voss. Hun har ingen fast base, da hun og skuespillermanden Thomas Voss skiftes til at bo i rækkehuset i Lyngby, så deres to børn mærker så lidt til skilsmissen som muligt.

- Thomas og jeg deler børnene og flytter på skift, mens de bliver boende, så det bliver en glidende overgang. Vi hjælpes ad, og når jeg ikke bor hos dem, bor jeg hos veninder og familie, mens vi hver især er på udkig efter en ny lejlighed tættere på København, siger Annemette Voss.

- Jeg har gang i rigtig meget, bl.a. er jeg i færd med at lave en bog med Politiken, der udkommer til foråret. Det er rigtig spændende. Det bliver en rigtig Annemette-bog med en masse fint og elegant, afslører hun.