Både København og Århus til have Grand Prix'et
Både København og Århus til have Grand Prix'et
Både København og Århus til have Grand Prix'et
Det trækker op til en strid mellem Øst- og Vestdanmark, om hvor det internationale Melodi Grand Prix' skal foregå, når Danmark efter alt at dømme bliver vært for arrangementet næste år.
Borgmester i Århus, Flemming Knudsen (S), bebudede i nat, at han straks vil sætte alle sejl til for at få det store arrangement til Århus.
Han peger både på byens meget velrenommerede Musikhus, og - hvis der er for få publikumspladser her - på opvisningshallen ved Århus Idrætsskole, der åbnes i april 2001. Her vil der være 5000 siddepladser til idræt og måske 8000 pladser til Melodi Grand Prix.
Men turistchefernes formand Jørgen Grønkjær, der er jyde og selv har boet flere år i Århus, afviser, at der kan blive tale om andre steder end København.
- Danmark har kun én hovedstad. Arrangementet skal ubetinget være i København, siger Jørgen Grønkjær, der nævner Forum og Bella Center som mulige rammer.
/ritzau/