Allerede inden de meget omtalt trepartforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne er gået i gang, har to af parterne fundet hinanden på et vigtigt punkt.Ifølge Børsen er regeringen og fagbevægelsen nemlig villige til at droppe to af årets 12 helligdage. Og dermed er hele den finansiering, som forhandlingerne skal ende ud med, i princippet på plads.

Regeringspartiet Socialdemokraterne har allerede meldt ud, at partiet er parat til at skrotte store bededag, og derudover skulle også skærtorsdag eller 2. pinsedag være i spil.

Den tredje part i forhandlingerne, Dansk Arbejdsgiverforening, har ikke været inde over de tidlige forhandlinger, og underdirektør Svend Bie ønsker ikke at kommentere de nuværende forlydender.

Såfremt de to helligdage skal ryddes ud af kalenderen, er det dog ikke et anliggende for arbejdsmarkedets parter, da det kræver et politisk flertal på Christiansborg.

Her skal regeringen dog ikke nødvendigvis regne med opbakning fra Venstre, slår partiets arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs fast.

- Vi mener, at man i stedet bør se på antallet af feriedage. Men som altid i politik nytter det jo ikke noget at opstille ultimative krav til noget, som vi ikke en gang er forhandlingspart i, siger hun til Børsen.

Hun peger desuden på, at der også er penge at hente ved at sløjfe de offentligt ansattes betalte frokostpause, så de selv skal betale, ligesom folk i det private typisk gør.

Såfremt de to helligdage ender med at blive sløjfet, vil det komme de timelønnede til gode. De vil nemlig få ekstra penge i lønningsposen, mens funktionærer generelt må indstille sig på at arbejde mere uden at stige i løn. Ifølge regeringsgrundlaget skal trepartsforhandlingerne sende 20.000 flere personer ud på arbejdsmarkedet, og det skal give fire milliarder ekstra i statskassen. Det er stadig uklart, hvornår de reelle forhandlinger går i gang, men de forventes afsluttet inden sommerferien.