Dokumenter fra den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden viser, at Danmark er med i en af de inderste kredse i samarbejdet med den amerikanske efterretningstjeneste, skriver den britiske avis The Guardian ifølge Information.
Det samarbejde, som Danmark indgår i, bliver kaldet ’De ni øjne<saxo:ch value="226 128 153"/>, og niveauet for samarbejde er det næsthøjeste og placerer Danmark over en række centrale europæiske allierede.
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og justitsminister Morten Bødskov (S) har afvist at kommentere på samarbejdet mellem USA og forskellige europæiske efterretningstjenester.
Afsløringen af strukturen i efterretningssamarbejdet har USAs efterretningstjenester placeret øverst – anført af NSA og i næste trin er de engelsktalende lande, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand, som udgør ’De fem øjne<saxo:ch value="226 128 153"/>.
Betegnelsen er ifølge et canadisk forskningsdokument en forkortelse af »AUS/CAN/NZ/UK/US EYES ONLY« og handler om, hvilke lande der må se bestemte klassificerede oplysninger.
Landene har siden indgåelsen af UKUSA-aftalen i 1946 haft et særligt, nært samarbejde med USA, og Snowden-dokumenter har tidligere afsløret, hvordan USA direkte finansierer dele af den britiske efterretningstjeneste GCHQ’s aktiviteter.
’De ni øjne<saxo:ch value="226 128 153"/> udgør ud over ’De fem øjne<saxo:ch value="226 128 153"/> Danmark, Frankrig, Holland og Norge, og denne gruppe får en mere priviligeret adgang end næste gruppe, ’De 14 øjne<saxo:ch value="226 128 153"/>.
Danmark har tilsyneladende adgang til amerikanske efterretninger på et højere klassifikationsniveau end gruppen, der tæller Tyskland, Belgien, Italien, Spanien og Sverige.
I nederste trin af skalaen føjes en række allierede, der var en del af Afghanistan-koalitionen, til i ’De 41 øjne<saxo:ch value="226 128 153"/>.
Det overrasker ikke den tidligere operative chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, at Danmark er så højt placeret.
»Det handler om historie og kapaciteter og undrer mig ikke. Vi har været stærkt knyttet efterretningsmæssigt til blandt andet CIA fra tiden under Anden Verdenskrig og frem. Det har været medvirkende til at opbygge den tillid og respekt, som er helt afgørende i efterretningsverdenen,« siger han til avisen.
Regeringen har hverken i pressen eller via paragraf 20-spørgsmål villet oplyse noget om indholdet i samarbejdet med den amerikanske efterretningstjeneste, men det bør de gøre snarest muligt, siger forsvarsordfører for Enhedslisten Nikolaj Villumsen (Ø).
»Vi har brug for, at regeringen meget klart lægger frem, hvad det er man foretager sig med amerikanerne, så vi får et indblik i om danskernes telefonsamtaler eller e-mail overvåges, som vi kan se, det sker i andre lande. Vi har en situation nu, hvor der er rigtig god grund til, at mange danskere har mistillid til, hvad der foregår. Hvis den skal lukkes, så burde regeringen have en interesse i at skabe tillid til den danske efterretningstjeneste og det samarbejde, vi har med andre lande,« siger han til Information.