Autobahn. Det tyske ord for motorvej ligger som en klam sweater over barndomsminderne fra familiens kør-selv-ferie. Erindringer om timevis brugt på bagsædet af mors og fars gamle Opel titter frem – nogle gange i endeløse køer, der bevægede sig med samme fart som et modvilligt æsel.

Den moderne tyske motorvej er imidlertid langt fra, hvordan den var engang. Med GPS og mobil apps, der adviserer om køer, og med nye funklende paladslignende rastepladsfaciliteter hører motorvejen gennem Tyskland til blandt verdens mest effektive stykker infrastruktur.

Røverhistorien om autobahnens oprindelse går på, at det var Hitler, der udtænkte det vidt forgrenede net af motorveje, så han lettere kunne flytte sine tropper rundt i riget. I virkeligheden blev planerne om den tyske motorvej søsat allerede i 1920erne, og desuden flyttede Hitler stort set altid sine tropper med tog.

Når det så er sagt, var det først ved nazisternes magtovertagelse i 1933, at der rigtigt kom skub i byggeriet. I 1940 havde tyskerne konstrueret 3.736 km motorvej. I dag er der små 13.000 km.

Formålet med den tyske motorvej var at have veje, hvor der hverken var fodgængere, hestevogne eller cyklister. Altså veje forbeholdt automobiler. Det betød samtidig, at hastigheden blev fri på de nye veje. Faktisk så fri, at Rudolf Caracciola i 1938 satte ny verdensrekord i hastighed på landjorden med 432,7 km/t i en Mercedes racerbil på et stykke nylagt motorvej syd for Frankfurt.

I dag er der stadig fri hastighed på op imod halvdelen af det tyske motorvejsnetværk – når vejret vel at mærke tillader det. Når vejen er våd (eller BeiNässe, som der står på skiltene) er hastighedsgrænsen stort set alle steder maksimalt 130 km/t.

Det er dog netop den frie hastighed, der gør Tyskland attraktivt som transitland. Mangen en familiefar har formentlig plottet Toscana ind i googlemaps, set, at google anslår, at turen vil tage 18 timer, og tænkt »jeg kan gøre det på 16 med den frie hastighed i Tyskland«. Måske, måske ikke – men om det er 16 eller 18 timer, så er det Autobahns fortjeneste, at man kan tilbagelægge 1.600 km på under et døgn i bil.

Gode apps til autobahn

Autohof Guide

En guide til alle de tyske rastepladser. Her kan du sammenligne restaurant- er og brændstofpriser.

Serwaysapp

De fleste tyske rastepladser serviceres af Serways tank- og cafeterie-anlæg. På appen kan du finde den næste rasteplads, tjekke faciliteterne (f.eks. bad, legeplads eller børnemenuer).

Hotel Guide – Links Rechts der autobahn

Her kan du finde hoteller langs motorvejen på din rute ud fra dine pris- og standard-kriterier. Du kan se, om der er ledige værelser og booke direkte fra appen.

Stau mobil

Hvis ikke din GPS har direkte kontakt til det tyske vejvæsen, er her en app, der holder styr på trafiksituationen. Plot din rute ind, og den vil advare og give alternative ruter, hvis endnu en dum turist har været skyld i et uheld på motorvejen.

Baustellen OÖ

En komplet liste over tyske vejbyggerier og anlægsarbejder på motorvejen. Her kan du læse om, hvornår de er startet, hvad det skal blive til, og hvornår de er færdige. Så bliver du i det mindste klogere på, hvorfor alt står stille, mens du holder i kø.

Alle fem apps er gratis.

Hvilken rute?

Fra Danmark er der tre oplagte muligheder, når turen går sydpå ad den tyske motorvej.

Via Sønderjylland og den dansk-tyske grænse:
Bilister, der hader færger, samt for bilister fra Fyn eller Jylland er Sønderjylland det bedste alternativ.

Rødby-Puttgarten
Skal du til Sydfrankrig eller Vesteuropa, skal du sejle til Tyskland fra Rødby og ramme Autobahn ved Puttgarten.

Gedser-Rostock.
Skal du til Østrig, Norditalien eller Østeuropa, hedder det Gedser-Rostock. Selv om sejlturen fra Gedser er længere, kommer du tit hurtigere frem på den anden side af vandet, da der er mindre trafik på denne del af motorvejen.