LONDON: Historien fra mændenes omklædningsrum i det omrejsende tenniscirkus går, at Patrick Rafter ville sige sin tenniskarriere farvel, hvis han ikke inden længe fik rettet både sine slag og sin karriere inden for stregerne igen.

Lykkeligvis for den 27-årige australier, der med det ansigt, der ikke ligger mange træk fra Tom Cruises, er kendt for at holde betydeligt flere kvindelige end mandlige fans, bliver det formentlig ved de spæde overvejelser. Efter en genstridig skulderoperation og efterfølgende formkvaler har manden med hårpisken og skægstubbene fra Queensland omsider givet sig selv det endelige belæg for at fortsætte den professionelle karriere, han indledte 18 år gammel i 1991.

Med 6-3, 6-2, 7-6 i går over tyskeren Alexander Popp er Pat Rafter således tilbage i en Wimbledon-semifinale mod amerikaneren Andre Agassi godt et år efter, at han tabte den tilsvarende kamp til samme spiller i samme turnering.

"Jeg er gået stille og roligt gennem turneringen. Folk har ikke haft de store forventninger til mig i år på grund af min skade, og det har jeg egentlig haft det fint med", sagde australieren, der først var tilbage på tennisbanen i februar efter fem måneders skadepause, efter sin kvartfinale i går.

Han udtrykte ved samme lejlighed stor respekt for sin amerikanske semifinalemodstander, der er den første seedede spiller, han skal møde i årets Wimbledon.

"Alt skal fungere for én, hvis man skal slå Agassi. Eller også skal man håbe på, at han har en af sine få dårlige dage. I dag levede jeg i høj grad på min modstanders fejl. Jeg bliver nødt til at løfte mit spil en klasse, hvis jeg skal slå Agassi. Han har ingen svagheder overhovedet."

Patrick Rafter er det tredjeyngste barn i en søskendeflok på ni fra Mount Isa i Queensland. Han blev født fire dage efter juleaften i 1972 og begyndte at spille tennis fem år senere med sin far Jim og tre af hans ældre brødre.

Han nåede at blive kåret som ATP Tour Newcomer i 1993 og Star of the Year af tennisfans på Internet to år senere, inden hans udprægede serve-flugtspil kulminerede i 1997 og 1998 med sejre i US Open og en efterfølgende - godt nok kortvarig - førsteplads på verdensranglisten.

Året efter opnåede han sit hidtil bedste Wimbledon-resultat med førnævnte semifinaleplads mod Agassi. Men tilbage i Flushing Meadows til US Open et par måneder senere var skulderen på hans servearm så medtaget, at han måtte trække sig ud af turneringen og siden måtte lade sig operere.

"Jeg havde håbet at komme i gang igen meget tidligere. Jeg har haft mange nedture undervejs i skadeforløbet, men nu er det bare en stor lettelse og tilfredsstillelse, at det hele fungerer igen," siger Pat Rafter i dag.

Hvis skaden i værste fald skulle have kostet ham tenniskarrieren, ville han have en hel del andre interesser at falde tilbage på.

Spilleren, som John McEnroe har kaldt for den mest vellidte spiller i mændenes tenniscirkus (han gav engang et tvivlsomt og afgørende point til Cherkasov), og som amerikanske People Magazine har udpeget som én af verdens 10 mest sexede mænd, er både en flittig lystfisker og golfspiller på Bermuda, hvor han bor i dag.

Han er desuden involveret i flere miljøorganisationer, har doneret masser af sine præmiepenge til diverse såkaldte gode sager og står bag The Patrick Rafter Cherish the Children Foundation.

De kan alle vente fortsat økonomisk opbakning fra australieren efter hans genopstandelse i Wimbledon.