Lige nu har klubben 10 point ned til Lyngby under nedrykningsstregen, og med en placering som nummer ni ud af 12, skulle man mene, at Brøndby endnu er en del af bundstriden.
Men sådan forholder det sig ikke.
- Vi er kommet på afstand af bundstriden relativt hurtigt, selv om det er vigtigt ikke at falde i søvn og tro, at vi automatisk klarer frisag efter den gode pointmæssige start, siger Skarbalius til klubbens hjemmeside.
Her fortæller den litauske cheftræner også om arbejdet med spillestilen, der skal være mere boldbesiddende, aggressivt og underholdende, samt om den kulturændring, han er i gang med at gennemføre i samarbejde med sportschef Ole Bjur.
Et stærkt sammenhold og en bedre træningskultur skal genskabe Brøndby som en toneangivende faktor i dansk fodbold.
- Der skulle nogle basale kulturforandringer til, og her er vi nået et godt stykke af vejen, da ingen slår op i banen, hverken på eller uden for grønsværen, siger Auri.
I morgen skal Brøndby fortsætte det pointmæssigt flotte forår, hvor der i de otte første kampe er hentet 14 point. Det gør de mod FC Midtjylland, der gæster Brøndby Stadion.
Tipsbladet.dk