- Aston Villa kan bekræfte, at klubben er i forhandlinger med Aalborg BK om et køb af Nicklas Helenius. Klubben forventer at lukke handlen, der afhænger af lægetjek og forhandlinger om personlige forhold, inden for de næste ti dage, skriver Aston Villa på sin hjemmeside.

Dermed tyder alt på, at ålborgenserne må sige farvel til Helenius, der i den forgangne sæson var stærkt medvirkende til, at AaB qua fjerdepladsen i Superligaen skal spille europæisk fodbold i den kommende sæson. Hele 16 gange sendte den lange angriber bolden i nettet i landets bedste række.