Assange - fra hacker til politisk flygtning
Ecuadors asyl til Julian Assange er den foreløbige kulmination i historien om den kontroversielle frontfigur for WikiLeaks.
Ecuadors asyl til Julian Assange er den foreløbige kulmination i historien om den kontroversielle frontfigur for WikiLeaks.
I juli 2010 blev Julian Assange verdenskendt, da en kvart million dokumenter fra den amerikanske udenrigstjeneste blev lækket via WikiLeaks. Offentliggørelsen af de følsomme dokumenter blev startskuddet på en turbulent tid for den dengang 39-årige Assange, der cirka to år senere søgte tilflugt på Ecuadors ambassade i London for at undgå en udlevering til Sverige.
Nu har australskfødte Assange fået politisk asyl i Ecuador, men det er langt fra første gang i sit liv, at Julian Assange søger nye græsgange.
Julian Assange havde en turbulent barndom i Townsville i Queensland, Australien, hvor hans biologiske forældre, Joe og Christine Shipton, blev skilt, da Julian var et år.
{embedded type="node/polls" id="21823982"}
Moren giftede sig med teaterdirektør Brett Assange, som hun forlod igen til fordel for en musiker, som hun giftede sig med, da Julian var otte år.
Parret fik en søn og gik fra hinanden i 1982, hvor et heftigt slagsmål om forældremyndigheden til Julian Assanges halvbror startede.
Moren flygtede på tværs af Australien med de to drenge på slæb, og Assange nåede at flytte 30 gange, før han blev 14 år.
I slutningen af firserne kom Julian Assange første gang i myndighedernes søgelys, da han afprøvede sine kundskaber som hacker under dæknavnet Mendax.
Assange fik hurtigt et følge, der hjalp ham med at hacke sig ind hos organisationer og kommercielle virksomheder. Organisationen Democracy Forum udråbte Assange til »Australiens mest berømte etiske hacker«, men politiet var ikke lige så begejstret. I 1992 modtog han en dom for 24 tilfælde af hacking. Dommen fik den konsekvens, at kæresten forlod ham og tog deres søn med.
Et af målene for Assanges hacker-tilbøjeligheder var det canadiske teleselskab Nortel, der hævdede, at Assanges indtrængen kostede selskabet mere end 100.000 dollar. Men Assange blev løsladt efter at have betalt en bøde på 2.100 dollar med disse ord fra dommeren:
- Der er ingen beviser for, at det var noget andet end en slags intelligent nysgerrighed og glæden ved at kunne - hvad er udtrykket - surfe gennem disse forskellige computere.
Dommeren understregede desuden, at Assange ville være kommet i fængsel i op til 10 år, hvis han ikke havde haft en sådan forstyrret barndom.
I løbet af halvfemserne tog Julian Assange arbejde som programmør i Melbourne og udviklede gratis software, og i 2006 var han med til at stifte WikiLeaks, som drives af non-profit-organisationen The Sunshine Press.
Derefter tog det for alvor fart for Assange, der blev et kendt navn især hos de amerikanske myndigheder, da størstedelen af de lækkede dokumenter fra whistleblower-organisationen omhandler USAs krigsindsats i Irak og Afghanistan.
USA truer med at retsforfølge Assange, der de følgende år bor og arbejder i en række forskellige lande, heriblandt Island.
Turen gik blandt andet forbi Sverige, hvor Assange søgte om opholds- og arbejdstilladelse.
I stedet fik han en anklage om to tilfælde af seksuelle overgreb i Sverige på nakken. Julian Assange nægter sig skyldig og hævder, at der er tale om en international sammensværgelse for at stoppe hans arbejde med at offentliggøre fortrolige dokumenter.
Men Assange vil ikke møde op til retsforfølgelse i Sverige, da han frygter, at det vil resultere i en udlevering til USA.
Torsdag 16. august kulminerede historien om hackeren fra Australien med, at han fik politisk asyl i Ecuador.
Men han opholder sig stadig på det sydamerikanske lands ambassade i London, hvor han overvejer, om han skal forsøge at undvige de britiske betjente og tage flugten til Ecuador, eller om han skal lade sig udlevere til Sverige, som tre retsinstanser i Storbritannien har dikteret.