Tårerne trillede i en lind strøm ned af kinderne på de seks søskende, mens ligvognens knasende lyd i gruset langsomt fortog sig ned gennem den 500 meter lange allé, der forbandt den eksklusive lystejendom Solhøjgaard med den virkelige verden udenfor, Kongevejen i Nordsjælland. Det var 2. juledags morgen. Få timer forinden var de nu voksne børns elskede og respekterede far død. Alt for hurtigt og pludseligt.

Tynget af sorg havde børnene båret deres fars kiste fra dét, der blev hans dødsleje, ud til ligvognen. Trods de tragiske omstændigheder fyldte et lille smil deres sind. Han døde på sit elskede sted, blev der til han i bogstaveligste forstand skulle bæres ud derfra. Først da ligvognens baglygter ikke længere var synlige, vendte børnene sig om. Holdt om hinanden og gik med våde øjne ind i deres barndomshjem.

Denne scene blev startskuddet på en arvestrid om millioner af kroner, en strid så bizar, at man tænker, den må være ren fiktion. Men det er den ikke. Og måske værst af alt for de seks søskende er, at dét, der er arvestridens kerne - et ægteskab indgået på dødslejet med forfalsket underskrift - er helt lovligt.

Vanvittigt. Uvirkeligt. Mareridt. Det er nogle af de ord, den 43-årige Katerina Pitzner bruger for at beskrive det forløb, hun og hendes fem søskende måtte igennem, da deres far døde for otte år siden og uden deres vidende på sit dødsleje tilsyneladende havde giftet sig. Med den ex-kone han efter meget besvær ellers endelig var blevet skilt fra få uger tidligere.

Og det var hende, hende de troede, var ex-konen, de gennem de stadig fugtige øjne nu pludselig så inde i barndomshjemmets stue. Siddende i lotusstilling i sofaen, hvor hun upåvirket sippede af en kop med kold havresuppe. Stirrende ud i luften, uden at reagere eller anerkende de sørgende børns tilstedeværelse.

- Og så står der en fyr med hænderne i lommen og siger ’dav, jeg hedder Anders. Jeg er Carinas juridiske rådgiver, og hun har bedt mig komme her, for hun er gift med jeres far, så hun har ret til at være her’, husker Katerina Pitzner om den uventede melding, der ramte og lammede de seks biologiske børn som en chokbølge.

Hendes far Axel Pitzner var en af landets rigeste mænd, var god for et trecifret millionbeløb. Alene Solhøjgaard med sine knap 600 m2 bolig og 100 hektar jord var over 50 mio. værd. Pitzner var en iværksætter, og hans formue var oparbejdet gennem hårdt arbejde og idérigdom indenfor alt fra landbrug til biler, hvor ikke mindst salget af biludlejningsfirmaet Pitzner Auto til den danske afdeling af Europcar føjede en del nuller til den voksende formue.

Men Axel Pitzner kunne ikke kun noget med penge. Han kunne det også det med kvinder og havde flere ægteskaber bag sig. Hans første kone, Tove Aase, var han gift med fra 1947, og med hende fik han to børn. Så fulgte Marianne og yderligere fire børn, heriblandt Katerina. Og fra 1991 Carina, som han ingen børn fik med, kun en ’papdatter,’ Isabella.

Hør 43-årige Katerina Pitzners ironiske råd til, hvordan du kan score kassen - helt lovligt - i videoen herunder.

I 2002 var nok åbenbart nok. Og Axel Pitzner indledte skilsmisse fra Carina. Men hun nægtede at skrive under på papirerne.

Præcis hvornår og hvorfor hun blev til Carina, står lidt hen i det uvisse, men kan muligvis have forbindelse til hendes indtrædelse i den omstridte Sai Baba bevægelse. På hendes dåbsattest står der nemlig Karin Heilesen, og under det navn blev hun kendt i de glade 70’ere som en af rejsekongen Simon Spies’ foretrukne morgendamer. Indtil hun et par år senere i stedet kastede sig over hans livlæge, Jan Smith, som hun blev gift med og fik datteren Isabella med.

Da hun gjorde sin entré i Axel Pitzners luksuriøse liv på Solhøjgaard i Kokkedal, var hun stadig Karin og skiftede først senere navn til Carina. Og nu få timer efter Axel Pitzners død sad hun igen - i lotusstilling - i de smukke stuer med ægte tæpper på gulvene og udsøgte antikviteter i hver en krog. Og påstod, at hun var gift med deres far. Igen.

- Hvorfor skulle han gøre det? Han havde været separeret fra denne kvinde i tre år og boede sammen med en anden kvinde. Det hang ikke sammen, siger Katerina Pitzner og slår - stadig - opgivende ud med armene.

I midten af november 2008 var 82-årige Axel Pitzner hos lægen sammen med sin daværende kæreste og samlever, franske Reine Pinot, da han fik dødsdommen og fik at vide, at den rejse, parret havde planlagt mellem jul og nytår, nok ikke var det smarteste træk for en kræftsyg mand.

Selvom lægen ikke satte en udløbsdato på Axel Pitzners liv, gik forretningsmanden straks i gang med at organisere fremtiden i hans mange virksomheder og binde knuder på de sidste af livets løse ender. Herunder skilsmissen fra Carina, som fordi den havde ligget i venteposition i det offentlige system i tre år, nu blev bevilget lynhurtigt.

Tre uger efter at have modtaget sin dødsdom havde Axel Pitzner styr på alt. Heldigvis. For pludselig tog hans sygdom så meget fart, at et sygeværelse i hast måtte indrettes på Solhøjgaard. Her lå han så. Med slanger ind og ud af kroppen. Pumpet fuld af morfin, der skulle holde smerterne på afstand. Det meste af tiden tåget og uforståelig. Men lørdag den 20. december blev han tilsyneladende gift. Med den kvinde det var ham magtpåliggende at blive skilt fra, inden hans liv rindede ud. Et ægteskab indgået uden at nogen af de mennesker, der var tættest på ham, kendte til det.

Beviset for at det var foregået bestod en prøvelsesattest med en tydeligt forfalsket underskrift fra Axel Pitzner, af to vidner - Carinas datter og en nær veninde - samt en præst, der sidenhen i retten insisterede på, at den døende tydeligt havde sagt ja til at blive gift med Carina.

Men hvorfor, undrer Katerina Pitzner.

- Vi kan ikke finde et eneste motiv for, at vores far skulle ønske at blive gift igen tre uger efter, at de var blevet skilt. Derfor vælger vi at gå i retten.

- Jeg var sammen med ham morgenen efter, at den vielse skulle have fundet sted. Han var fuldstændig bevidstløs. Vidste ikke, hvad der var op eller ned. Hans advokat, mangeårige ven og højre hånd, Karoly Nemeth, var der samme dag, som vielsen skulle have fundet sted. Den dag var far så uklar, at han rakte ud for at tage noget at drikke og tog urinkolben i stedet for vandglasset. Han kunne ikke se forskel, var ikke ved sine fulde fem, forklarer Katerina Pitzner.

Sorgen over at miste deres far kom i lang tid i anden række for de seks søskende. Meget energi blev brugt på at forberede den retssag om ægteskabets gyldighed, som blev indledt i efteråret 2008, brugt på at lege detektiver for at finde frem til, præcis hvad der var foregået de dage op til ’vielsen’. Og Axel Pitzners børn - og den garvede forsvarsadvokat Karoly Nemeth - troede, at de stod med en vindersag. For dokument-eksperter fra Rigspolitiet var ikke i tvivl om, at Axel Pitzners underskrift på prøvelsesattesten var forfalsket. ’Undersøgelsen taler for, at underskrifterne er udfærdiget som et forfalskningsforsøg’ lyder formuleringen i Rigspolitiets konklusion.

Men beviset vejede ingenting på Statsadvokatens juridiske vægtskål. ’Det er af underordnet betydning, om Axel Pitzners underskrift på prøveattesten er ægte eller ej,’ skriver Statsadvokaten ligeud.

Dommeren var enig og lagde større vægt på præstens vidneudsagn: Pitzner ønskede at blive gift, og vidste, hvad der foregik og sagde højt og tydeligt ja.

- Retssagen var fire dages ren farce. Det var vildt at opdage, at den forfalskede attest ikke havde nogen gyldighed. Det slog fuldstændig benene væk under os. Man mister al tro på retssystemet, siger Katerina Pitzner og ryster på hovedet.

- Det er vanvid, at den slags kan foregå, og at det er lovligt. Det er fuldstændig grotesk. Og det er min motivation for at blive ved med at åbne munden, siger hun.

Men er det ikke bare bitterhed over at være gået glip af en millionarv?

Katerina Pitzner smiler.

- Jeg kan godt forstå, at du spørger. For spørgsmålet er nærliggende, og det var også for at imødekomme det, at jeg allerede den gang fra første dag sagde til vores advokat, at jeg var villig til at give arveafkald. For det her er principielt for mig, og vi børn har altid vidst og er vokset op med, at der ikke var penge på spil, at vi ikke skulle arve gården og virksomheden, for far havde altid lagt alt ind i en fond. Så dramaet var og er udelukkende følelsesmæssigt, forklarer Katerina Pitzner.

Hun og hendes søskende ankede aldrig dommen. For - som hun siger - ’man kan jo ikke anke på følelser og udfra, hvad man selv synes er ret og rimeligt, hvis loven tillader det, der er foregået. Og det gør den’.

Sideløbende med Pitzner børnenes sag kørte boet efter Axel Pitzner en sag om en diamantring til en værdi af fem mio. kr., som Axel Pitzner ifølge Carina Pitzner havde foræret hende som vielsesring på dødslejet. Denne sag tabte Carina Pitzner.

- Hvorfor nu det? Enten tror retten på det ægteskab eller også gør de det ikke. I princippet kan det jo være ligegyldigt, om det er en ring til 1.000 kr. eller fem mio. kr. Nogle advokater sagde efterfølgende, at det lugtede af, at retten ville forsøge at dele sol og vind lige. Men det hænger ikke sammen, siger en stadig undrende Katerina Pitzner, som aldrig helt kommer til at slippe den bizarre arvestrid. I hvert fald ikke før loven er lavet om.

BT har forgæves forsøgt at få kontakt til Carina Pitzner for at få hendes kommentarer til arvestriden.