Sidste år fik den fuld blus under Tour de France, da Lance Armstrong fløj fra alle konkurrenterne på etapen til Sestrière - og dermed reelt sikrede sig den samlede sejr.

På gårsdagens etape til Hautacam i frygteligt uvejr, knuste han sine konkurrenter endnu mere effektivt og sikrede sig en samlet føring hele 4,14 minutter foran Jan Ullrich (Telekom).

I bunden af den 13,5 kilometer lange stigning op til målet på Hautacam hentede den overnaturlige amerikaner næsten ni minutter på den senere vinder Javier Ochoa (Kelme). Og i forhold til Richard Virenque (Polti) kørte han 2,30 minutter hurtigere op til målet.

US Postal-rytteren ved imidlertid godt, hvad der venter ham og havde paraderne oppe på den efterfølgende pressekonference.

"Jeg fortalte jer allerede sidste år, at jeg for et par år siden skiftede fra at køre store gear til små gear - også i tidskørsler.

Måske har jeg spildt fire-fem år af min karriere på at gøre noget, som er fysiologisk forkert.

Jeg ved endnu ikke, om jeg er stærkere end sidste år.

Men jeg vil godt røbe, at jeg ved de tests jeg lavede en uge før Tour-starten havde bedre resultater end på tilsvarende tidspunkt sidste år.

Men form er noget mærkeligt noget. Den kommer og går hurtigt.

Men der er langt til Paris. Vi skal over mange bjerge endnu. Jeg frygter Mont Ventoux.

Sidste år led jeg frygteligt til sidst," siger Armstrong.

Armstrong slog til, da Marco Pantani 12 kilometer før mål foretog sit ventede ryk.

Alex Zülle gik med, men måtte hurtigt slippe sammen med den lille italiener.

Herefter forcerede Armstrong med umenneskelig styrke. Nåede op til en gruppe med bl.a. Virenque (Polti), Escartin (Kelme) og Jimenez (Banesto).

Jimenez fulgte med et par kilometer, men måtte også bøje sig for amerikanerens overnaturlige kræfter. Tre kilometer før mål hentede Armstrong i løbet af fem hundrede meter et helt minut på den førende Ochoa.

Havde løbet været bare en kilometer længere, havde Armstrong vundet etapen klart.

"Men jeg er ikke skuffet over, at jeg ikke vandt. Ochoa sad ude og led en hel dag. Han kunne bare have sat sig tilbage og have nydt sin store udflugt, men han viste fantastisk stor moral. Han fortjente sejren," mener amerikaneren.

Armstrongs formidable ryk var ikke planlagt på forhånd, siger han selv.

"Det var en meget taktisk dag. Alle ventede på Pantani. Da hans ryk kom, gik jeg og Zülle efter - og da de to faldt fra, var det bare om at køre igennem," siger Armstrong, som mener, at nøglen til sejren lå på det næstsidste bjerg, Col d'Aubisque.

"Den vigtige del af løbet startede på Col d'Aubisque. Da Virenque og de øvrige stak afsted, smuldrede feltet og jeg tabre alle mine holdkammerater, mens Jan Ullrich havde Guerini hos sig. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg ville ikke give Virenque og Jimenez to minutters forspring, men turde på den anden side heller ikke foretage mig noget overilet," siger den nye gule trøje, som undervejs passerede det sving, hvor hans daværende holdkammerat og nære ven Fabio Casartelli i 1995 mistede livet ved et styrt, og hvor der i dag står en mindesten.

"Det tænkte jeg meget på. Det kan I godt regne med," fortæller han.

Han erkender at hans holdkammeraters eksplosion undervejs godt kan give ham visse bekymringer.

"Måske var vi for aggressive undervejs. Vi trak fra bunden af Col d'Aubisque uden at det var nødvendigt," siger han.

"Men jeg tror de vil være stærke senere i løbet. De ved fra sidste år, hvordan man skal forsvare den gule trøje. Jeg tror ikke, jeg behøver at være så bekymret, trods alt," mener US Postal-rytteren, som ikke vil afskrive nogle af sine nærmeste konkurrenter - trods den knusende etapesejr.

"Det er stadig de samme, der er mine nærmeste konkurrenter. Man kan hurtigt tabe 15-20 minutter på et bjerg, når man er slidt i bund.

Banesto og Kelme virkede meget stærke som hold. Og Jan Ullrich så stærkere ud end for blot et par uger siden," siger Armstrong, som med etapesejren satte de mange skeptikere til vægs, som allerede troede, at amerikanerens epoke var slut.