Arbejdsmiljø og euro i top
Arbejdsmiljø og euro i top
Arbejdsmiljø og euro i top
Behovet for et bedre arbejdsmiljø for at forlænge danskernes levetid var sammen med argumenter for EUs fælles mønt hovedemnerne i statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) 1.maj-tale hos DSU på Frederiksberg i København.
Poul Nyrup Rasmussen glædede sig over den massive enighed om at anbefale et ja til euroen på den socialdemokratiske partikongres i går. Og det var en tydeligt lettet partiformand, der repeterede sine argumenter for et ja: At det er mest trygt at være med i ØMUen, at Danmark i forvejen er afhængig af den europæiske centralbank, og at Danmark skal være med der, hvor beslutningerne træffes. Han vil søge at overbevise tvivlerne om, at "renteændringerne og det, der foregår på børsen" har konkret betydning for danskerne fremtid.
/ritzau/