Stadig flere arbejdsløse danskere tager dagpengene med til udlandet. I 2011 valgte 1.108 danskere at tage tre måneders dagpenge med til et andet EU-land for at prøve joblykken. Det var næsten dobbelt så mange som i 2008, hvor 630 danskere benyttede muligheden, viser tal fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ifølge avisen.dk.Op imod halvdelen af de arbejdsløse, der vælger at udnytte ordningen, har held med jobsøgningen.

- 40-50 procent får et arbejde i løbet af tre måneder. Så vores opfattelse er, at det for mange er en god beslutning, siger juridisk chefkonsulent i A-Kassernes Samvirke til avisen.dk.

Stigningen skyldes først og fremmest, at arbejdsløsheden er steget. Nye regler, som trådte i kraft i 2010, har dog også gjort det nemmere at tage dagpengene med til et andet EU-land - tidligere var det nemlig modtagerlandet, der skulle stå for udbetalingen af dagpengene.

BNB