René er nemlig gået i sin Aqua-kollega Lene Nystrøms fodspor som model for det danske modetøjsmærke ONLY. De hvinende piger, de barske bodyguards og de nærgående pressefotografer var derfor alle statister.

I billedserien er den klassiske historie om popidolet, der jagtes af sine fans, vendt på hovedet: Her halser René Dif forgæves efter de rå piger. Den anderledes idé fik René til at sige ja til sin første opgave som model.

"ONLYs henvendelse kom fuldstændig bag på mig - jeg er jo ikke ligefrem prototypen på en mandlig model", siger René Dif grinende og med den selvironi, som gjorde det muligt for ham at spille rollen som storfanatiker af lækre babes i lækkert tøj.

René brugte nogle af sine sparsomme fridage fra Aquas nye promotiontur til at optræde som model og kastede sig straks efter endt skydning ind i en taxi med kurs mod lufthavnen.

René Dif fra Aqua i en uvant rolle: Han jagter seje piger, som bare er ligeglade. Pigerne er i tøj fra firmaet ONLYs efterårskollektion.

Foto: Henrik Bülow