Den største produktnyhed, som Apple lancerede mandag aften, var uden tvivl den kommende Mac Pro. Vi har længe ventet denne maskinopgradering, og efter det korte sneak peak på den kommende supermaskine, så kan vi godt vente lidt længere.

Mens det var småt med de øvrige hardwarenyheder, og antallet af hentede apps nærmest overskyggede lanceringen af en ny MacBook Air, så har vi stadig billedet af den kommende Mac Pro flimrende for vores øjne. Vi ser selvfølgelig frem til at prøve iOS 7, men det er intet i sammenligning med denne kæmpemaskine.

Selvom det kun blev til et ganske kort blik på Mac Pro-maskinen, der er klar til salg i løbet af efteråret, så har den endelig fået den designmæssige opdatering, som vi har ventet indtil flere år.

Køb iPhone Magasinet i App Store - 80 sider for kun 19 kroner med masser af guides, tips og tricks og meget andet til din iPhone og iPad.

Phil Schiller, Apples marketingschef, var på scenen for at præsentere den nye maskine, der kun kommer til at fylde en ottendedel af det kæmpetårn, som mange mediemennesker har stående til behandling af billeder og videoer.

Den fylder ikke meget mere end AirPlay-højtaler fra Libratone, og med dens sorte look og en højde på omkring 25 centimeter, så kommer den til at passe ind under både stue- og skrivebord. Det runde høje design skulle eftersigende være godt i forhold til kølingen af det heftige maskineri, som Mav Pro naturligvis indeholder.

På specsiden er der blevet plads til Xeon-processorer og op til hele 12 kerner i den kraftigste opsætning. Den får også den hidtil hurtigste hukommelse med en hastighed på op til 60 Gbit/s.

Der var rigtig mange store tal og vilde referencer i forhold til de mange kommende features, men blandt de mest markante var også informationen om, at lagerenheden bliver en farlig hurtig en af slagsen med Dual workstations GPU'ere, der kører rundt på AMD FirePro.

Se masser af billeder: Her er den nye vilde Mac Pro!

Den interne lagerhukommelse bliver næsten selvfølgeligt en PCIe flash, og den kommer til at kunne læse med 1,25 GB/s, mens skrivehastigheden bliver på 1 GB/s.

Som tidligere nævnt, så får den Thunderbolt 2, der selvfølgeligt er bagud kompatibel med den første udgave af den porttype. Hver af de seks porte kan trække seks enheder, så i alt 36 enheder kan køre rundt i kraft af den nye Mac Pro, og det lyder vildt, at den kommer til t kunne trække op til tre 4k-understøttede skærme.

Den store Mac Pro er som den tidligere generation henvendt til professionelle brugere, og det bliver spændende at se, om denne gruppe brugere er tilfredse med denne store sorte nyhed.