For børne- og uddannelses-minister Christine Antorini (S) handler ’lighed’ ikke kun om at gøre noget for de svageste
Ritt Bjerregaard (S) blev beskyldt for at indføre en folkeskole, hvor ingen måtte lære mere end andre. Det kommer man ikke til at beskylde den nuværende socialdemokratiske børne- og uddannelsesminister, Christine Antorini (S) for. For hende handler lighed anno 2013 også om at give de dygtigste i samfundet et løft.
- De dygtige skal også have mulighed for at blive løftet videre. Det har vi forsømt, når vi taler om at give alle lige chancer. For mig handler det socialdemokratiske dna om at lave et samfund, hvor folk har lige muligheder, men ikke behov for ens løsninger. Alle skal have mulighed for at blive dygtige, og der er forskellige strategier til det, siger Christine Antorini.
Regeringen har fra begyndelsen haft som mål at begrænse uligheden i Danmark. Men en ny undersøgelse viser, at regeringens reformer har haft den modsatte effekt: Den økonomiske ulighed er faktisk vokset. Det fik statsminister Helle Thorning- Schmidt (S) til at kommentere, at hun er mest optaget af at give de allersvageste flere muligheder.
Men det er Christine Antorini ikke.
- Vi ved fra flere internationale undersøgelser, at Danmark halter bagefter, når det gælder udfordringer til de dygtigste elever. Vi har lidt under tænkningen om, at alle skal behandles lige og at alle skal kunne være med. I farten har vi både tabt de svageste og glemt, at de dygtigste også skal motiveres. Nu skal vi have en folkeskole for hele folket, siger Antorini.
Hun fortæller, at de eksisterende talentspor for eliteidrætsudøvere har været til stor inspiration for den nye folkeskolereform, men det har flere andre gode eksempler også.
- I Fredensborg Kommune har de samlet grupper af kommunens særligt dygtige elever, som får et tilbud om ekstra forløb. Det kan være i matematik, men der var også en gruppe, der arbejdede i et projekt om nanoteknologi i et samarbejde med studerende fra Københavns Universitet, siger hun.
Et andet eksempel er Lego Leaque, hvor elever arbejder med at programmere robotbiler, og et tredje eksempel er Hvidovre Kommune, hvor man har succes med at samarbejde med det lokale erhvervsliv. Fælles for disse eksempler er, at det kræver mere tid, og det kræver nye typer samarbejder.
For børne- og uddannelsesministeren er der ikke sket grundlæggende ændringer i de socialdemokratiske værdier. Hun har selv politisk bevæget sig fra SF til Socialdemokraterne og har et særligt forhold til de socialdemokratiske værdier.
- Det med ’ret og pligt’ betyder rigtig meget for mig. At man skal gøre sin pligt og kræve sin ret, fordi vi ikke bare er os selv, men en del af et samfund. Det er meget forskelligt, hvordan man kan bidrage til fællesskabet og være med til at skabe værdi til samfundet. Men for mig er det en kernesocialdemokratisk værdi. At tage folk alvorligt handler også om at stille krav om, at man bidrager til det samfund, man er en del af.
Er det der, du ser S adskille sig fra SF og Enhedslisten?
- Særligt i forhold til Enhedslisten. De har som mål, at hvis man er på overførselsindkomst, gælder det om at hæve beløbene. For mig er svaret aldrig at give flere penge. For dem, der er på kontanthjælp, er problemet ikke isoleret set kontanthjælpens størrelse.
- Jeg ved godt, at de ikke har mange penge at leve for. Men ni ud af 10 unge under 30 år på kontanthjælp har ikke en uddannelse. Dem tager man alvorligt ved at sige: Du SKAL have den uddannelse for at komme videre i livet.
Så det er en socialdemokratisk værdi, at man har mulighed for at klare sig selv i samfundet via uddannelse?
- Ja, og at man får anerkendelse fra andre, fordi man bidrager til fællesskabet. Det er ligesom hjemme i familien. Man kan have curlingbørn, der får alting serveret på et sølvfad af forældrene. De er ofte ikke glade børn, men utilfredse børn, fordi de ikke får anerkendelse for at bidrage til familien.
Hvordan vil du gerne prioritere den økonomi, der er til rådighed?
- Økonomisk ansvarlighed handler om at investere i det, der gør en forskel. Det er derfor, flest muligt skal igennem en uddannelse. Det koster penge, men det er en investering, der giver folk livschancer.
Hvorfor tror du, at der er en del socialdemokrater, der har svært ved at genkende sig selv i partiet?
- Der er mange grunde til det. Der er mange mennesker, der som faglærte eller ufaglærte har knoklet på arbejdsmarkedet, fra de var 14 år og er blevet fysisk nedslidte. Vi overtog en efterlønsreform, der fra den ene dag til den anden gjorde det rigtig svært for de her mennesker. Det rammer direkte ind i den socialdemokratiske sjæl.
- Når man indfører en dagpengereform fra den ene dag til den anden. Samtidig med at der er økonomisk krise og ikke de job, der var for fem år siden, så rammer vi igen den socialdemokratiske sjæl. Vi ved, at det er vigtigt, at folk får uddannelse og kommer i arbejde.
- Arbejdsmarkedet ændrer sig, og jeg synes, det er fantastisk, at de unge kan uddanne og videreuddanne sig til de jobfunktioner, vi har brug for. Men der er fortsat mange mennesker, som bidrager til samfundet på produktionsarbejdspladser. De skal fortsat opleve, at de har muligheden for at leve et ordentligt og værdigt liv.
- Men der er nogle, der har et arbejdsliv uden fysisk nedslidning, og heldigvis for det. De har via uddannelse mulighed for at skifte til andre brancher. Jeg mener, at vi skal have en nuanceret holdning til, at vi ikke alle sammen er ens og derfor har brug for forskellige muligheder.
Efterlønnen blev indført som et socialdemokratisk projekt under Anker Jørgensen, men Poul Nyrup Rasmussen var jo den første, der var ved at knække halsen på at reformere ordningen?
- Ja, men det betyder ikke, at man skal lade være med at reformere. Et velfærdssamfund stivner og dør, hvis det kun handler om at bevare velerhvervede rettigheder.