Antibiotika i kort snor
Antibiotika i kort snor
Antibiotika i kort snor
Selv om forbruget af antibiotika til mennesker i Danmark er lavt, er der al mulig grund til at følge udviklingen tæt. For er der først opstået problemer med modstandsdygtige bakterier, er det svært at vende situationen igen.
Utallige eksempler fra udlandet viser, at et stort forbrug af antibiotika kan føre til store problemer med resistens og dermed også problemer med at bekæmpe bakteriesygdomme.
Af en ny rapport fra Dansk Zoonosecenter, Fødevaredirektoratet og Statens Serum Institut fremgår det, at danske læger generelt er meget mådeholdne med at udskrive antibiotika, og at de ordinerede fem pct. mindre i 1999 end året før.
Men det mådeholdne forbrug til trods viser overvågningen, at når det gælder en type antibiotika kaldet makrolider er der grund til at være på vagt. Niveauet ligger ifølge afdelingschef og overlæge på Statens Serum Instituts Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Niels Frimodt-Møller ikke så ekstremt lavt, som det burde.
/ritzau/