Flere kvinder udlever drømmen om større bryster. Mens private speciallæger i 2001 udførte 60 operationer var tallet i 2010 oppe på 1.349, viser tal fra Landspatientregistret. Det giver en stigning på mere end 2.000 procent i løbet af ni år, skriver 24timer.

- Der er en jævn stigning hele tiden, og det har der været i mange år. Lige nu er vi ved at vælte i folk, der gerne vil have implantater, som skal være klar til sommerferien, siger speciallæge i plastikkirurgi Bo Jønsson fra Aleris-Hamlet Hospitaler til 24timer. {embedded type="node/polls" id="20325042"}

Kosmetiske operationer og plastickirurgi er ifølge Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, generelt blevet mere acceptabelt i den brede befolkning.

- Det handler om, at vi lever i en tid, hvor plastikkirurgi bliver mere og mere mainstream, og derfor er det ikke så tabubelagt, som det var for 10 år siden, siger Søren Østergaard til 24timer.

Han har tidligere lavet en undersøgelse, der viste at cirka en tredjedel af 7.-9. klasser og gymnasielever er positive over for at få foretaget et plastikkirurgisk indgreb.

- Unges opfattelse af kroppen er den vigtigste faktor for, hvordan de har det, forklarer han.

Er det stigende antal brystoperationer et udtryk for, at vi har fået et falsk kropsideal?

Deltag i debatten herunder