Et nyt svensk studie viser, at vi blot ved at aflæse personers ansigtstræk i fem sekunder kan afgøre, om de er syge eller ej.

For at vurdere om et andet menneske er en trussel eller ej, kigger vi på deres ansigtstræk. Dette sker ubevidst for os alle sammen, hver gang vi møder andre mennesker. Mekanismen gør, at vi kan aflæse, om andre er syge.

»At være tæt på syge personer er en trussel mod vores eget helbred, så derfor giver det mening, at vi tidligt kan afkode, om andre er syge eller ej, så vi kan holde os på afstand allerede, når smittefaren begynder og ikke først, når den syge begynder at vise mere tydlige tegn som hoste og nysen,« forklarer forfatter på studiet og lektor ved Karolinska Institutet, John Axelson.

I studiet blev otte mænd og otte kvinder fotograferet, hvorefter de fik en indsprøjtning med bakteriemolekylet lipopolysaccharider, der fik deres immunforsvar til at reagere, som havde de influenza. Herefter blev der igen taget et billede af dem mellem 10 minutter til to timer efter, alt efter hvornår de havde det dårligst.

Et ad gangen blev de to billeder vist til 60 universitetsstuderende, som på fem sekunder skulle afgøre, om personen var syg eller ej. Resultatet viste, at de studerende var gode til at aflæse, om personen var syg eller rask på billedet. Ud af 1215 gange, hvor de studerende vurderede, at en person var syg, ramte de rigtigt 800 gange. Og det kan blive endnu mere præcist, hvis det ikke blot er billeder, der bliver vurderet ud fra, mener John Axelson.

»Det var ikke en helt præcis vurdering, men alligevel viser det jo, at vi blot ved ansigtstræk kan se, om andre er syge eller ej. Jeg er overbevist om, at hvis vi lavede det samme forsøg, hvor personerne ikke blot skulle vurderes ud fra billeder, men at man derimod er i rum med dem, så ville vurderingen blive endnu mere præcis. Når du er i et rum med andre, kan du jo både høre, lugte og se dem, og det er med til at give et større helhedsindtryk,« siger han.

Dog mener Allan Randrup Thomsen, læge og professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, ikke, at studiet kan bruges til noget lægefagligt lige med det samme, selvom han indrømmer, at det rent biologisk er et interessant studie.

»Evolutionært tror jeg, at denne genkendelse af sygdom hos andre har været meget brugbar, hvor man f.eks. i stenalderen ikke havde medicin, der kunne stoppe smittespredning. Derfor har det klart været en fordel, at vi kunne se, om der var nogen, der var en trussel for os, og som vi derfor burde holde os væk fra,« siger han.

Studiet understeger også det, som man i mange år har vidst i lægevidenskaben, og som er en fast del af pensum på lægestudiet – nemlig at lægerne skal se på, hvordan patienten ser ud som en del af diagnosticeringen. Men læger skal bruge nogle mere konkrete prøver, når de skal afgøre, om nogen er syge eller ej, og derfor vil en analyse af ansigtstræk ikke være nok.

John Axelson understeger også, at der endnu ikke er forsket ret meget indenfor området, og at hans studie er ganske lille og med en meget ensartet gruppe af mennesker, som alle var hvide og unge.