Fra klokken 10 til 16 blev den 38-årige Soffi Larsen mandag krydsforhørt af anklageren i Odense.

Sammen med den 37-årige veninde, Anni Fønsby, står hun nu anklaget for at have drevet bordeller i otte danske byer og for at have tjent millioner på omkring 100 kvinders prostitution. Det er ulovligt i Danmark at tjene på, at andre end en selv sælger sin krop, og paragraffen kan give op til fire års fængsel.

Ifølge anklageren har de to tilsammen haft en fortjeneste på prostitution på omkring 11 mio. kroner.

Sørgede kun for praktiske ting

- Jeg har sørget for, at der var de ting, pigerne skulle bruge. Men det har lige så tit været toiletpapir, sagde hun i dag i retten.

På trods af, at hun, efter eget udsagn, kun har stået for rent praktiske ting, så har det alligevel kostet massageklinikkernes piger fra 1300-1600 kroner per vagt for at bruge klinikkernes lokaler.

På klinikken i Albanigade i Odense var den månedlige husleje på 7.500 ekslusivt forbrug. Alligevel fastholder Soffi, at hun ikke har tjent penge på massagepigernes arbejde.

- Det plejer at være sådan, at folk har ikke haft noget imod at betale for, at få stedet til at køre rundt.

Lånte penge af Fønsby

Anni opdaterede hjemmesiden