Livet kørte på skinner for Annika Lykke Dalskov Risum. I sensommeren 2005 var hun 26 år, netop færdiguddannet som civilingeniør og havde fået sit første rigtige voksenjob. I fritiden red hun i danmarkseliten i dressurridning. Ridning var hendes store interesse, som hun brugte masser af tid på.
»Fremtiden tegnede lys. Jeg skulle i gang med et spændende kapitel i mit liv. Jeg havde en rigtig god hest, som jeg havde succes med. Jeg var en glad og positiv Annika, der havde mod på livet.«
Men den 10. august 2005 ændredes hendes liv – for altid.
LOG IND PÅ BT PLUS og få hele historien om den succesfulde hestepige Annika, hvis liv pludselig tog en radikal drejning, da et trafikuheld gjorde hende lam, så hun måtte sidde i kørestol. Læs hvordan hun håndterede ulykken og trods lægernes dom formåede at kæmpe sig fra bunden og til tops.
Livet kørte på skinner for Annika Lykke Dalskov Risum. I sensommeren 2005 var hun 26 år, netop færdiguddannet som civilingeniør og havde fået sit første rigtige voksenjob. I fritiden red hun i danmarkseliten i dressurridning. Ridning var hendes store interesse, som hun brugte masser af tid på.
»Fremtiden tegnede lys. Jeg skulle i gang med et spændende kapitel i mit liv. Jeg havde en rigtig god hest, som jeg havde succes med. Jeg var en glad og positiv Annika, der havde mod på livet.«
Men den 10. august 2005 ændredes hendes liv – for altid.
»Jeg kørte hjemmefra i blæsevejr. Jeg var irriteret over blæsten, for jeg havde travlt, og jeg skulle nå bussen.«
Det var det sidste, hun nåede at tænke.
På vej til arbejde den morgen kørte hun ind i en varevogn, der blokerede cykelstien.
Da Annika Lykke Dalskov Risum vågnede på sygehuset var det til et helt andet liv. Hun havde forrykket en nakkehvirvel, og var lam fra halsen og ned.
Den før så livlige pige skulle vendes hver anden time og hjælpes med alting.
Hendes første reaktion var galgenhumoristisk. Livet igennem har hun opbygget en solid skadesliste over brækkede og forstuvede led og lemmer, så hendes første tanke var: ’Selvfølgelig skal jeg da også prøve det her’.
Men i de tre måneder, hvor hun lå i hospitalssengen på en specialafdeling i Viborg, trængte de dystre tanker sig på.
Hun ville gerne ride igen, men havde svært ved at se sig selv komme tilbage på samme niveau som tidligere.
»Jeg tænkte: ’Hvad kan jeg, når jeg kommer ud af det her forfærdelige sted. Hvad skal jeg?’ Jeg havde ingen positive historier, som kunne få mig til at se, at jeg kunne få noget godt ud af livet.«
Artiklen fortsætter under billedet
Trænede i timevis
Efter ulykken lød beskeden fra lægerne, at Annika Lykke Dalskov Risum skulle forvente at tilbringe resten af sit liv i en kørestol. Men det var ikke en besked, hun ville acceptere.
Derfor lavede hun en aftale med en veninde, der et par dage senere kom på sygebesøg. Veninden sagde, at hun forventede, at Annika Lykke Dalskov Risum red på sin hest om senest tre måneder. Det blev en aftale.
»Lægerne syntes, jeg var lidt håbløs. Jeg kunne ikke se nogen begrænsninger og følte, at jeg var nødt til at få det bedste ud af situationen,« forklarer Annika Lykke Dalskov Risum.
Annika Lykke Dalskov Risum har altid været et konkurrencemenneske, og hun arbejdede meget intenst med sin genoptræning.
Da hun kunne holde på en kuglepen igen, begyndte hun straks at skrive et ugeblad af – fra ende til anden. Med samme iver gik hun til genoptræningen, hver gang hun fik bare den mindste førlighed tilbage. Hun kunne bruge hele dage i genoptræningscentret.
»Jeg havde kun ét mål. Det var at træne, træne og træne min krop, så den kunne blive bedre,« husker hun.
Da hun blev udskrevet fra hospitalet, havde hun været oppe af kørestolen og gået sine første skridt. Fire dage efter hun forlod hospitalet, sad hun på en hest igen.
Ridningen kom tilbage i hendes liv. I november 2006 opdagede Annika Lykke Dalskov Risum nogle helt nye muligheder med sin sport.
Hun var på vej til Aarhus for at se et ridestævne, da hun fandt ud af, at der i samme weekend var nordiske mesterskaber i handicapridning i København. Resolut vendte hun bilen og kørte mod Sjælland, hvor hun mødte en ny verden.
»Jeg anede intet om, hvad det var, jeg skulle se. Jeg vidste ikke, hvad det var for nogle ryttere. Jeg vidste ikke hvilket niveau, de red på. Jeg vidste ikke, hvad det var for nogle heste. Jeg vidste ingenting. Men da jeg kørte hjem, tænkte jeg: ’Det skal jeg også’.«
Hyret til landsholdet
Herfra gik det hurtigt for den målrettede rytter. I februar 2007 fik hun et opkald fra landstræneren for det danske handicapridning forbund, som spurgte, om hun måtte komme forbi og se hende ride. Efter ridtet spurgte Annika Lykke Dalskov Risum, om det var godt nok. Hun var selv i tvivl, men fik svaret.
»Ja. du skal med til Østrig i april.«
To måneder senere deltog Annika Lykke Dalskov Risum for første gang ved et internationalt stævne i handicapridning, og gjorde rent bord. Senere samme år tog hun til verdensmesterskaberne i England, hvor hun vandt guld. To år efter hun blev dømt til et liv i kørestol, blev hun verdensmester i dressurridning for handicappede.
Siden da har hun været en del af den internationale elite i handicapridning. Hun har vundet medaljer ved de paralympiske lege i både 2008 og 2012. Det hører med til historien, at det var i nogle turbulente år, hvor hendes hest var sat ud af spillet med bl.a. tarmslyng, og hvor hun selv har været væk fra hesteryggen på grund af graviditet og skader.
Senest har en knæskade gjort træningsperioden op til de paralympiske lege i Rio noget kortere, end hun selv havde ønsket. Men modgang har Annika Lykke Dalskov Risum lært at tackle.
»Jeg ser verden på en anden måde nu. Jeg er meget villig til at kæmpe for de ting, jeg gerne vil nå. Jeg er blevet en klogere rytter, for jeg er nødt til at være taktisk smart. Jeg altid har redet meget på teknik, men det udfordrer mig ekstra nu på grund af mit handicap,« forklarer hun.
Selvom forberedelserne ikke har været helt optimale, tror Annika Lykke Dalskov Risum på, at guld er en mulighed i Rio.
»Vi er seks-syv stykker i verdenseliten, som ligger meget tæt, så det kommer helt an på, hvem der lige rammer dagen,« siger hun.
Forbillede for unge
Allerede i onsdags var Annika Lykke Dalskov Risum i centrum, da hun bar fanen for det danske hold ved indmarchen ved de paralympiske lege. Hun var stolt, for hun blev ikke valgt til opgaven udelukkende på grund af sine sportslige præstationer.
I begrundelsen blev der også lagt vægt på, at hun er en god holdkammerat og gør et stort arbejde for handicap idrætten i det hele taget. Bl.a. har hun været med til at lave en håndbog om træning af unge atleter. Ligesom hun har holdt oplæg for handicappede børn og unge for at motivere dem til at dyrke idræt. Annika Lykke Dalskov Risum vil gerne være det forbillede, hun selv savnede, da hun lå i sygesengen.
»Jeg synes, at det er meget meget vigtigt, at sige, at livet går videre, selvom man har været ude for en ulykke. Der er ingen, der siger, at man skal være elite-atlet. Jeg siger bare, at man skal få noget ud af livet. Man skal ikke bare sætte sig hen i sofaen og sige, at man ingenting kan. For der er mange muligheder,« siger hun.
I dag er Annika Lykke Dalskov Risum gift og har en dreng på to år. Hun kan igen bruge alle dele af sin krop, men har ikke fuld styrke. Hun bliver hurtigt træt og har svært ved mange motoriske ting, som f.eks. at binde sin søns snørebånd eller åbne en sodavand. Selvom Annika Lykke Dalskov Risum har lært at leve med sit handicap, bliver hun til tider stadig bitter, når motorikken driller i dagligdagen.
»Jeg bliver vildt ked af det og bander d. 10 august 2005 langt ind i helvede. Jeg bliver simpelthen så gal over, at den dag har sat nogle begrænsninger i mit liv. Men jeg lever med det hver dag. Det er jeg nødt til, jeg kan ikke ændre på det, men lige i de situationer kan jeg blive stjernetosset og ked af det,« siger Annika Lykke Dalskov Risum.
Men den rytter, der i morgen kæmper for guld til Danmark, har lige så meget mod på livet som den unge pige der for 11 år siden cyklede mod arbejde i blæsevejr. Og hendes handicap er blevet en så naturlig del af hendes liv, at hun i dag ser sig selv som elitesportsudøver med et handicap fremfor en handicappet, der dyrker idræt.
Del: