Jeg synes, jeg hører om så meget had. Hvad er det for noget? Vi bruger ordet, som om det bare var af ligegyldig betydning. Men mærk lige efter. HAD! Det er da så grimt, som det kan blive. Jeg kunne godt ønske mig nogle nuancer her.

Forleden var det Søren Fauli som i sit radioprogram, ”Løsgængeren”, fortalte, hvordan han efterhånden føler sig tynget af andre menneskers had, når han går på gaden. Blot fordi han har tilladt sig at have en holdning til noget, som andre måske er uenige i. Det er ikke OK.
 
Vi har en pligt til at undgå at give hadet videre til vores børn. Vi skal stoppe dem, når de kommer hjem fra skole og fortæller, at der er en, de hader. Man må gerne være vred på andre, og børn skal have lov til at mærke deres egen vrede, men had rummer en overvægt af uforsonlighed. Vrede derimod går hurtigt over.
 
Jeg har tidligere harceleret over den hadefulde retorik på de digitale medier, og jeg mener fortsat ikke, vi kan gøre nok for at bekæmpe den hårde tone. Men det er ikke i orden, at nogen mennesker skal føle sig tynget af andre menneskers had.
 
Jamen hader du da slet ikke nogen, Annette Heick? Jo. Jeg vil gerne indrømme, at jeg har hadet en tidligere chef, som nu er død (det er der så ingen sammenhæng i, skal jeg for god ordens skyld sige). Og så er der et menneske, som jeg havde den ringe fornøjelse at stå på scenen med for et godt års tid siden. Hendes egen utilstrækkelighed og uduelighed forsøgte hun efterfølgende at tørre af i mig ved hjælp af en løgn, så jeg kunne komme i fedtefadet. Jeg må indrømme, at jeg hader hende for det og derfor ikke aner, hvordan jeg reagerer, hvis jeg en dag støder på hende igen. Men jeg må også indrømme, at mit had til hende rummer en utroligt negativ energi, som jeg hellere end gerne vil af med. Og tro mig, jeg har prøvet at slippe af med den gennem det, jeg selv plejer at prædike: Tilgivelse. Det varer nok lidt endnu, før jeg når så langt.
 
Men tænk hvis jeg skulle gå og nære dette had til alle, der havde en anden holdning end mig. Til folk, jeg ikke gad se på TV. Til politikere m.fl. Hvilken livskvalitet ville det efterlade mig med?
 
Jeg tror, de færreste tænker over det, når de siger, at de hader. De mener egentlig bare, at nogen eller noget byder dem imod. Men vi skal passe på med at lade sproget udvande, så det er i orden at kalde folk for ”ubegavede røvhuller, der bare sidder og meler deres egen kage, mens de skider på andre”. Når vi egentlig bare mener ”ham er jeg uenig med”.

Jeg tror, at den hadske tone til syvende og sidst bliver den, der inddeler befolkningen i A- og B-hold, hvor B-holdet er dem, der går rundt med en evig og bred pallette af surhed. Jeg tror, at den bitre følelse er med til at forvanske livskvaliteten. Jeg tror, den er med til at indsnævre synet og gøre mennesker blinde for de virkelige værdier. Jeg tror med andre ord, at hadet spænder ben for et godt liv og er med til at give folk stress.

Og dét scenario, kære venner… ville jeg virkelig hade.