Kære Annette!

Jeg blev skilt for 12 1/2 år siden fra en mand, som jeg synes var så pæn. Det var han også men havde et massivt misbrug af sex på nettet, besøgte bordeller og datede meget unge piger via en chat side, stjal i netto for at have penge til sit forbrug m.m.  Alt dette fandt jeg ud af da jeg tjekkede en opkaldsliste fra hans mobil. Det var hans ønske at vi blev skilt.
Jeg blev alene med vores to børn og har hovedsageligt boet hos mig med undtagelse af hver anden weekend..

Senere fik han diagnosen ludoman.

Jeg har færdiggjort en længere uddannelse og haft fokus på mine børn som begge er velfungerende og i god trivsel. Da de nu er flyttet hjemmefra så er der kun mig..

Jeg har i årerne kendt mænd - en i 3 år. Andre kun i kortere perioder...
Jeg vil gerne videre men ved ikke hvordan jeg gør.
Jeg har prøvet dating, men er ikke fotogen så det gir ikke bonus..
Speeddating er også tjekket ud, byture, private fester, barer m.m.

Jeg er ikke kedelig og ved godt jeg ikke er en fotomodel men synes jeg ser sød ud...
Jeg savner at Blive holdt af og om - at være en del af et kærlighedsfællesskab...sex er også en mangelvare

Jeg er ikke så god til at score i byen med mindre det er sex så er alle mænd interesseret....

Hvad fanden gør jeg??

Kh den kærlighedshungrende

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk

Kære kærlighedshungrende!

Jeg forstår dig kun alt for godt, men desværre er kærlighed ikke bare noget, vi lige stamper op af jorden. Og derfor kan jeg også kun svare dig ved at stille nogle flere spørgsmål, som måske – og kun måske – kan bringe dig videre.

Eksempelvis synes jeg, din eks-mand fylder meget. Du når på de første linjer at fortælle mig, han er pæn og derefter nævne en masse af hans indlysende negative sider. Ligger der noget uafklaret der? Noget selvmedlidenhed? Det var hans ønske, I blev skilt…hvorfor ikke dit? Hader du ham ligefrem? Og hvis ja: Hvorfor? Du er jo kommet i mål med dit…et langt stykke ad vejen i hvert fald.

Du har haft et andet forhold på 3 år. Hvorfor sluttede det? Hvad var din andel i det? Og var der måske en gentagelse af nogle mønstre hos dig, som var med til, at det ikke fungerede? Har du været for god til at sætte dig selv og dine egne behov i baggrunden? Har du ikke været nysgerrig nok på dig selv? Og har du overvejet et terapi-forløb for at få den indsigt? Jeg skriver i denne uge om parforhold, der er gået i vasken på trods af lange terapiforløb, men hvor begge parter trods alt er kommet styrket ud på den anden side, fordi de har fået en indsigt, de kan tage med sig videre.

Jeg har ikke meget fidus til dating og speed dating, selvom jeg godt kan se, at det fungerer for nogen. Hvad jeg derimod er meget optaget af, er hvordan fælles interesser kan få folk til at finde sympati for hinanden. Har du overvejet at melde dig ind i en interessegruppe? Det kan være alt lige fra byvandring til madlavning til læsegruppe. Hovedsagen er at det skal være noget, der interesserer dig, så du har muligheden for at møde nogen med samme interesse.

I samme åndedrag vil jeg nævne muligheden for at rejse. Enten på alternative ture, hvor det igen er en bestemt interesse, der får folk til at vælge destination og rejseguide. Eller på en længere tur, hvor du arbejder som frivillig i udlandet – ja, det er måske lidt svært, når du har børn, men de er jo flyttet hjemmefra.

Jeg tror, både at du skal tænke ud af boksen, når du tænker løsninger, og så tror jeg, du skal søge den indsigt, jeg har nævnt ovenfor. Det kan godt være, at kærligheden ikke lige dukker op med det samme, men vejen derhen bliver om ikke andet mere spændende, hvis du tør tage fat om roden.

Sender dig masser af gode tanker. Anette