Men at nå så vidt har ikke været så let for hende. I sin nye bog, 'Anna T’s ABC', fortæller Anna Thygesen om den tragedie, der tidligt kunne have lagt hele hendes liv i ruiner.

Hun har mistet begge forældre i en meget tidlig alder - på yderst dramatisk vis:

- Jeg var 17, da min far begik selvmord, og 21, da min mor gjorde det, siger hun.

Fin og god barndom
- Jeg kommer ikke fra en misbrugsfamilie. Jeg har haft en fin og god barndom, men jeg har altid vidst, at jeg var mentalt stærkere end mine forældre. En mærkelig viden at have som helt lille pige.

Min mor var maniodepressiv og havde været det, siden hun var helt ung.

Min far var et meget privat og eftertænksomt menneske, der tog livet alt for alvorligt. Ja, det virkede, som om han nærmest var bange for det, siger Anna Thygesen, der er opvokset på en jysk gård.

Faderens selvmord kom uden varsel:

Far talte aldrig om selvmord
- Min far havde aldrig talt om selvmord, og han havde aldrig nævnt, at han gerne ville dø. Men han havde ofte sagt, at han bare var til besvær for os andre med sit pessimistiske livssyn og sorte humør, og at livet kun var en plage, når han havde det skidt.

På en mærkelig måde endte selvmordene med at blive vendt til en slags styrke:

- På en eller anden måde satte mine forældre mig fri. Jeg har selvfølgelig aldrig ønsket dem døde eller borte, men når de nu ikke var hos mig mere, kunne jeg lige så godt gøre de ting, som de ville have frygtet og været nervøse for.