Dengang makkerparret Thorsen & Thygesen troede, at alt var under kontrol.



Tilsammen udbetalte de ca. seks mio kr. i bestikkelse.

Via Rasmus Trads' (falske) PFA-garantier fik de i 1998 et maga-lån på 800 mio. kr. i den spanske BBV-bank, med tilhørende gode kassekreditter. Pengene skulle bruges til et stort byggeri plus det løse. Uden blusel berettede Thygesen i vidneskranken, hvordan den slags går for sig syd for Alperne:

"Man bestikker bankdirektøren. Det havde jeg aldrig prøvet før, men det er åbenbart ganske normal forretning i Spanien."

Det var i dagene op mod julen 1998. Bankdirektøren hed Jesus Hueso. Han meldte i sidste uge afbud som vidne i Københavns Byret - hvilket man godt forstår ovenpå Anna Thygesens sørgmuntre beretning.

Ifølge Thygesen truede Jesus Hueso med at tage sig af dage ved at springe i havnen, da skandalen blev afsløret i januar sidste år.

"Hr. Jesus var lidt speget i kanten, ligesom visse andre har vist sig at være i denne sag", sagde Anna Thygesen, med slet skjult, bitter adresse til Rasmus Trads:

"Jesus sagde direkte til mig, at det var rimeligt, at vi gav ham nogle penge under bordet, altså regulær bestikkelse. Jeg sagde det videre til Kurt Thorsen, som først var ret afvisende.

Men da Jesus så tilbød lånet til en billigere rente end aftalt, gik jeg ind i en forhandling med ham. Det var tydeligt, at han ikke ønskede at tale bestikkelse med en kvinde, men der var ingen vej udenom.

Jesus sagde, at han havde brug for en Mercedes, så først fik han penge til en Mercedes (knap en mio kr., red.). Han gav mig tilmed en faktura på beløbet, som om det var en ganske almindelig forretning.

Næste gang ville både bankdirektøren og cementdirektøren have kontanter. De fik cirka to en halv mio kr. hver."

Til stor morskab for både byrettens dommere og tilhørere berettede Anna Thygesen herefter om, hvordan hun 21. december 1998 legede julemand under den spanske sol:

"Det var jo ganske grotesk. Jeg skulle mødes med en bankdirektør, som skulle have 2,5 mio. kr. af det lån, han selv havde ydet os. Jeg var næsten fristet til at bede han om selv at tage sine penge med... men jeg gik i stedet ind i min lokale bankfilial og hævede tilsammen 125 mio pesetas i 5.000 pesetas-sedler.

De fyldte en hel sæk. Cement-direktøren fra Cemex fik de 50 mio. Så mødtes jeg med Jesus. Han fik en taske med andre 50 mio., mens jeg fik tre flasker rødvin af ham. De sidste 25 mio. tog jeg med hjem til Danmark.

De skulle bruges som startkapital i det firma, som skulle markedsføre det spanske projekt."

I den mere alvorlige ende af dagens afhøring måtte Anna Thygesen også redegøre for en lang række af PFA-sagens spanske dokumenter. Det gjorde hun med stor overbevisning.

I ét og alt bakkede hun Kort Thorsens tidligere forklaring op: at det ofte var bankerne og advokaterne, der kom med udkastet til breve og dokumenter. At Anna Thygesen rettede dem til, ofte i samarbejde med Rasmus Trads.

Thygesen fik også lige nævnt, at Trads' daværende elskerinde, Carina Dillonaier, i et enkelt tilfælde havde været praktisk behjælpelig.

Dillonaier havde på sit kontor i PFA-bygningen udfyldt de nødvendige formularer for at sende nogle dokumenter fra Trads til Thygesen via kurér-firmaet UPS.

Dermed forsøgte Thygesen klart at så tvivl om Trads' og Dillonaiers egne forklaringer: at Carina Dillonaier aldrig var direkte indblandet i de hemmelige forretninger.

Afhøringen af Anna Thygesen fortsætter det meste af i dag.