Han var engang P. Diddys mønsterelev. Og mange kender Usher som manden, der for alvor opdagede Justin Bieber. Men mest af alt er Usher Raymond ’bare’ et af USAs mest stilsikre pop/soul/R&B-idoler.
Og hans syvende studiealbum beviser med al mulig tydelighed hvorfor. Her blandes synth-pop med hiphop-ballader og club-funk.
Usher får hjælp fra både Will.i.am og Max Martin. Teksterne har aldrig været noget, sydstatsdrengen går synderligt op i. Men stilen er sikker. Og groovet er fremaddrivende og friskt.
Del: