BTs anmelder Jeppe Elkjær Andersen sad lørdag i Parken og anmeldte Justin Bieber koncerten sang for sang. Se hans samlede bedømmelse nederst.

'All Around The World' 5 ud af 6 stjerner: En helt hvidklædt Justin Åbnede med nummeret 'All Around The World' til skrig og skrål. Hvis han sang falsk, var det svært at høre, men stor energi med dans og hilsner til København. Super energi!

Mix mellem flere numre 'One Time', 'Eenie Meenie' og 'Somebody to Love' 5 ud af 6 stjerner: Energien er helt oppe igen. Det fungerer godt, at Bieber skifter hurtigt mellem tre numre. Lyden er og bliver dårlig, så det varer lidt, før man kan høre, hvilken sang det er. Men ser man bort fra det, så er der virkelig knald på. Super energi på scenen.

'Love Me Like You Do' ud af 6 stjerner: Efter en lille pause med videoer med Bieber og lidt Swedish House Mafia fra DJ-pulten var popsensationen tilbage på scenen med den stille 'Love Me Like You Do'. Den sang han med en paraply i hånden og regn på storskærmene bag ham. Fint, men ikke vildt nummer. Bieber er ikke så stor, så mange i salen vil have svært ved at se ham på afstand.

'She Don't Like The Lights' 3 ud af 6 stjerner: Bieber alene på den forreste del af den store scene. Det flyver rundt med paparazzi-fotografer om ham. Men desværre bliver man lidt forvirret, da både dansere og Bieber nu har sort tøj på. Igen gør lyden, at oplevelsen bliver dårligere, end den ellers havde været. Øv. For der er ellers god knald på!

'Die In Your Arms' 3 ud af 6 stjerner: Endnu et stille nummer. Rent lydmæssigt det bedste indtil videre. Lad os håbe, det bliver ved sådan. Energien fra publikum er blevet en smule mindre. Men skrigene efter numrene er stadig pæne. Desværre virker det også til, at Bieber kører lidt på autopilot. Fordi han har gjort det samme så mange gange før. Og det er lidt synd. Men man må give ham, han er cool at se på oppe på scenen.

'Out of Town Girl' 5 ud af 6 stjerner: Bieber og hans dansere giver den virkelig gas på scenen. Det samme gør de to piger, der står lige bagved mig. Tror de gør sig selv hæse i morgen og mig halv døv. Men Biber har steppet sit game op. Og 'Out of Town Girl' fungerede rigtig godt. Super fedt. Et par fans fik også lov til at røre superstjernen. Og under nummeret stod han selv med et kamera, og spurgte til publikum. Super fedt! Noget mere nærvær.

'Be Alright' 4 ud af 6 stjerner: En omgang akustisk, hvor Bieber og en guitarist sad sammen på scenens ene trappe. Rig mulighed for publikum til at synge med. Og nu kunne man endelig høre, hvad han synger. Og Bieber gav nogle talenter på sin sangstemme. Ganske fint. Det man kunne høre.

'Fall' 4 ud af 6 stjerner: Biber, stadig på trappen, men nu med guitar, som er et af flere instrumenter, han kan spille på. En stille, men fin del af koncerten. Og det var muligt at høre, hvordan de 45.000 kunne synge med. Måske en smule mere kedeligt end begyndelsen af koncerten, men fint at se det aspekt af Bieber. Publikum kviterede med flot jubel.

'Never Say Never' 3 ud af 6: Okay, nu blev det lidt for meget med al det akustiske. Og det fornemmede Bieber vist også selv. Så nu smed han energiske 'Never Say Never' på. Det fik også lidt gang i publikum igen. Desværre havde jeg lidt svært ved at følge Bieber, da han fór rundt på scenen. Men pigerne var svært tilfredse, hvilket larmen efter nummeret tydede på.

'Beauty and The Beat' 2 ud af 6 stjerner: Nummer med Nicki Minaj. En klar publikumsfavorit. Og en ordentlig omgang lækker Bieber-dans. Godt der var gang i den på scenen. For lyden var elendig på det storladne nummer. Og Nicki Minajs del forsvandt stort set. Det er super ærgerligt. Men heldigvis virker det ikke til, at Belieberne bekymrer sig om det. De skriger bare videre. Også da Bieber selv afsluttede nummeret med en trommesolo.

'One Less Lonely Girl' 3 ud af 6 stjerner: Biebers optræden er, lige som mange andre store stjerners, meget indøvet. Og desværre lidt for indøvet. For det bliver lidt for kunstigt at se på. Men publikum er komplet ligeglade, og svinger deres arme over hovedet. Og jublen blev endnu større, da Bieber, i en anden meget indøvet manøvre, havde en pige fra publikum på scenen og sang for hende. Det var fedt, men igen indøvet.

'As Long as You Love Me' 4 ud af 6 stjerner: Så kom den bare mave frem hos Bieber. Ja, og skrigende kunne godt blive højere. Men med sit (måske) 10. tøjskifte, eller mangel på samme, så fik koncertens energi lige et niveau op. Det var fedt. Hvis jeg skal uddybe den dårlige lyd, så kan jeg fortælle, at man har svært ved at høre, hvad Bieber synger. Det hjælper, at man kender numrene. Men ordene smelter simpelthen for meget sammen, så koncerten bliver mudret. Super ærgerligt.

1. ekstranummer 'Boyfriend' 4 ud af 6: Skrigene inden ekstranumrene var så ekstremt høje, at samtlige på pressepladserne holdt sig for ørerne. Wauw! Biber nu i helt bar mave under 'Boyfriend'. Flere breaks var indlagt i nummeret, hvor fed boy band-dans blev opført. Super energi fra Justin og hans dansere, der var overalt på scenen. Lækkert nummer, og måske den bedste lyd hele aftenen. Og enorme skrig - en veritabel lavine af larm og skrig. Fedt! "Nej sagde mine trommehinder".

2. ekstranummer 'Baby' 4 ud af 6 stjerner: Selvfølgelig aftenens højdepunkt. Hans absolut største hit, i hvert fald målt på YouTube-afspilninger. Hele salen gyngede, skreg, sang, dansede og havde den fest, de var kommet for. Fyrværkeri og meget andet på scenen. Super underholdning. Men så var Justin Bieber væk igen. Og skrigene slap ud for sidste gang.

Samlet bedømmelse: Tre ud af seks stjerner

Det var lidt af et show, som de 45.000 fremmødte blev præsenteret for.

Desværre var det også med rigtig dårlig lyd. Så man mange gange ikke kunne høre, hvad der blev sunget. Og for at understrege den lidt kedelige kendsgerning med, at det var lidt for indøvet, så var det præcis de samme numre, der blev spillet i aften, som det var tilfældet i koncerterne i Oslo for få dage siden.

God underholdning, der druknede i dårlig lyd. Og Justin?! Ja, han gav den fin gas på scenen. Mange tak for det! Og tak til jer, som har fulgt med derhjemme.

Men endnu større tak til publikum i Parken. I var helt vilde!