'Pitch Perfect' om a cappella-gruppen The Barden Bellas på et amerikansk college var en overraskende succes, da den landede tilbage i 2012 med en upcoming Anna Kendrick i hovedrollen og en sjov præmis. I 2015 kom to’eren, og her i 2018 føles selve idéen om en tredje film i universet som et forsøg på at malke en succes lige en tand for meget.

I 'Pitch Perfect 3' følger vi The Barden Bellas i tiden efter, at de har forladt college. De er hver især i gang med deres respektive karrierer, eller mangel på samme, da de bliver genforenet og pludselig for chancen for at optræde på en række militærbaser som en del af verdensstjernen DJ Khaleds turné.

Det lyder måske søgt og forudsigeligt - og det er det i den grad også. Læg dertil, at filmen har et hav af plothuller, irriterende platheder og ligegyldige tilstræbte rørende øjeblikke, som når karakteren Fat Amy (Rebel Wilson) oplever faderkomplekser.

Når alt dette er sagt, er 'Pitch Perfect 3' i sine bedste stunder faktisk momentvis underholdende med sine musikalske sekvenser og morsom, når selvsamme Rebel Wilson eksempelvis optræder med sit hjemmebryggede show ’Fat Amy Winehouse’. Det er en tand for meget, men det er omvendt charmen ved Wilson, som er i besiddelse af en stærk komisk timing.

Et andet lyspunkt er overraskende nok DJ Khaled, der ikke har noget imod at være en parodi på sig selv, når hans suite er indrettet efter feng shui-metoden. Han har sin egen, personlige juicemager, og i det hele taget er han alt, alt for meget.

En film som 'Pitch Perfect 3' er ikke lavet for at please anmeldere, men de fans der har fulgt Anna Kendrick og slænget siden den første film. For dem vil filmen sandsynligvis levere det, den skal; en god omgang let underholdning, der er glemt igen, så snart biografmørket forlades.