Alabama Shakes er et godt – til tider tæt på fremragende – band.

THE ALABAMA SHAKES, Bøgescenerne

Men at sætte disse eksponenter for det amerikanske dybe Sydens mørkt tonede og sjælsølede blues- og gospeltradition på hovedscenen på en dansk festival i fuldt dagslys bliver man nok nødt til at betegne som en fejlplacering af de mere spektakulære.

Bevares, der var afgjort elementer i det sparsomme publikum, som fra starten kendte Alabama Shakes og deres musik og var kommet af samme grund, men en alt for stor del af resten af de fremmødte excellerede – specielt de første tre kvarter - i én af de mere irriterende øvelser blandt visse mennesker på denne festival:

Nemlig at give fanden i musikken og snakke og lade ballerne gå som en overarbejdet basmembran, mens samme musik spiller.

Det var selvfølgelig synd for Alabama Shakes. På den anden side kunne man heller ikke rigtig bebrejde dem, i og med at bandet som nævnt var fejlplaceret – både hvad angår scene og tidspunkt.

For havde den intet mindre end bjergtagende sangerinde Brittany Howard og hendes folk stået under en teltdug foran et udvalgt publikum ved midnatstid, kunne denne koncert godt være endt som måske ikke en uforglemmelig men dog meget stor oplevelse.

Og at det ikke gik sådan er hverken bandet eller publikums skyld. Selv om Brittany og co. retfærdigvis virkede glade og taknemmelige for dét publikum, som trods forholdene lod sig fange ind af deres sært forførende stemningsladede sange.

I det stykke må man lade Alabama Shakes, at de ikke gav op men gjorde dét, man skal: spille sin chance og blive ved med det, til så mange som muligt i publikum forhåbentlig har fattet, at det hér altså ikke er helt tosset.

Og det havde en del så også indset mod slutningen, og lad os så få Alabama Shakes tilbage snart og under de rigtige omstændigheder. Det kan kun gå godt!