Albert Nobbs er butler på et af Dublins finere hoteller i slutningen af 1800-tallet. I sit stive pingvinpuds, og med ulastelige manérer står han model til gæsternes tvivlsomme opførsel og passer ellers sig selv. Men Albert har en hemmelighed. Han er nemlig en kvinde.

Vi kender det britiske herskabs- og tjenestefolksmiljø ud og ind, og mange af os elsker det. Men i hænderne på en colombiansk instruktør falder det noget kluntet ud. ’Albert Nobbs’ når ikke ’Downton Abbey’ til galocherne, men Glenn Close blev nomineret til en Oscar, så nogen må hun have narret.

’Albert Nobbs’ Socialrealisme, England/Irland 2011. Premiere landet over.

***