Kim Larsen startede sin turné i Greve lettere nervøst, men med en artigt overraskende sætliste bliver det hér rigtig godt senere i turnéen

Tillad mig at starte bagfra, som den schizofrene avantgarde-kunstner sagde: Kim Larsen begik et regulært mestertræk ved at runde sin turnépremiere i Greve torsdag aften af med en storslået og sugende udgave af den gamle salme 'Dejlig er jorden'.

Dér - lige dér - var der nemlig og tydeligvis noget på spil for den aldrende hankat. Han rev, flåede og filede på hjertestrengene og slog der endeligt det fast, som man med nogen ret kan hævde, at Kim Larsens hele virke handler om - og da ikke mindst når salmen følger en anden og mere moderne salme, 'Det bedste til mig og mine venner' i sætlisten.

Og dét, det handler om er selvklart, at denne planet på en god dag er et ganske smukt sted at opholde sig, og at menneskelig anstændighed - så lidt der ellers er af den - faktisk ikke er en hel ueffen karakteregenskab. Og det på trods af at samme verden i stedse højere grad er blevet voldtaget af krige, grådighed og egoisme.

Se, dét - mine damer og herrer - er naturligvis store ord, og der er da også dem, som kalder Kim Larsen 'bagstræberisk' og 'gammeldags', fordi han slår til lyd for nogle helt basale menneskelige værdier hér i verden. Hvilket for så vidt siger alt både om dem og verden i dag.

Men heldigvis er Larsen ikke sådan at lukke kæften på - med det gab er det trods alt en betragtelig opgave - og fortsætter ufortrødent. I Greve gjorde han det endda bedre end længe.

Det kan være svært nok at skulle forvalte en arv. Og når man - som i Kim Larsens tilfælde - ligefrem har en NATIONAL-arv at forvalte, bliver det selvsagt ikke nemmere. Men han har altså mere eller mindre modvilligt den arv at forvalte. Dels fordi Larsen trods alt har skrevet soundtracket til flere generationers liv, dels fordi han insisterer på at blive ved at minde os om de ovenfor nævnte menneskelige værdier.

Lad mig så bare være ærlig: det startede nervøst og koderne var ikke helt strammet op, da Kim og Kjukken entrede scenen og satte i med 'Tyvetøs' og 'Du glade verden', mens ikke engang ellers stensikre kort som 'Inga, Katinka...', 'Christianshavns kanal' og 'De smukkke unge mennesker' ramte pokerbordet med den rigtige overbevisning.

Men mod slutningen af første sæt skete der noget. Det bør der jo gøre, når følger 'Kloden drejer stille rundt' og med 'Her står jeg', 'Kvinde min' og en boogierockudgave (!) af 'Sølvstænk i dit gyldne hår' (!!). Næppe andre en Kim Larsen kan slippe afsted med dét, men det var ikke desto mindre herligt at skue og høre på, ligesom det først var der Kjukken for alvor ramte formen. Det kunne man simpelthen se på dem.

I andet sæt gik det endnu bedre, da Kim hev sange som 'Gammel Hankat', 'Byens hotel' og - oh fryd og herlighed - 'Refrainet er frit' (den har jeg ikke hørt live siden 1978) af skatkisten, og i øvrigt i lighed med i første sæt spillede en lang række sange fra det seneste album 'Du glade verden'.

Mange af de nye numre - ikke mindst den mesterlige antikrigs-sang 'Bare for at gøre en forskel' - har et ildevarslende, mørkt tonet moll-anslag, som klæder Kim Larsen langt bedre end fossilerede fjollesange som 'Hippopotamus', 'Mig og Molly' og 'Sømand om bord', som han så sent som i sommer insisterede på at spille live.

Ikke nu længere. Nu er lyden af Larsen igen - som det skal være - lyden af livet og en lang (op)sang om at leve samme og tage det alvorligt.

Så skide være med lidt premierenerver - det hér bliver rigtig godt senere på turnéen.

Så jo,dejlig var - og er - jorden... og tak for igen at minde os om det, Kim!