Los Angeles. Filmproducenten Harvey Weinstein har taget orlov på ubestemt tid fra sin stilling som administrerende direktør i produktionsselskabet The Weinstein Company.

Det sker, fordi selskabet vil foretage en intern undersøgelse af New York Times' historie om anklager om sexchikane mod en af Hollywoods mest magtfulde mænd.

Ifølge The New York Times har Weinstein indgået otte forlig med kvinder, som har anklaget ham for uønsket seksuel kontakt og sexchikane over tre årtier.

Bestyrelsen i The Weinstein Company, som Harvey har grundlagt sammen med sin bror Bob, udtaler i en erklæring, at den tager beskyldningerne "ekstremt alvorligt".

/ritzau/Reuters