- Hun revser Gud og hver mand for ikke at have overenskomst, og hun fik sågar børn - skoleudvalget i kommunen til at ændre deres julefrokost, fordi de havde planlagt den på en restaurant, som ikke havde overenskomst, siger Tina Weber, som mener, at de pågældende burde havde tjekket overenskomstforholdene på 3F's hjemmeside okforhold.dk. Her kan enhver gå ind og tjekke, om en virksomhed har overenskomst med 3F.
- Det er bare tre klik med musen, tilføjer hun og understreger, at hun personligt selv spiser steder, der ikke har overenskomst.
Til bt.dk forklarer DSU-formanden Camilla Schwalbe, at hun ikke på forhånd vidste, at restauranten ikke have overenskomst, og det var heller ikke noget, hun havde tjekket.
- Nej, det havde jeg faktisk ikke, og hvis du havde spurgt mig på forhånd, havde jeg nok godt kunne regne ud, at den ikke havde en overenskomst, for det er der jo desværre alt for få, der har.
Hun understreger, at det betyder rigtig meget for hende at benytte steder, som har overenskomster, og at hun er meget bevidst om, hvordan hendes adfærd bliver tolket, netop fordi hun har så markante holdninger på området, som hun har. Når hun alligevel valgte at se bort fra sine principper var det, fordi hun ellers ikke ville kunne sige farvel til sine byrådskolleger.
- En gang imellem må man gøre en undtagelse, og det må man gøre, hvis man synes, at den sag, man skal samles om, retfærdiggør en undtagelse. Det ændrer overhovedet ikke på min moral eller mit standpunkt, at jeg har spist et sted, hvor der ikke er overenskomst. Jeg må erkende, at der desværre er alt for få steder, der har ordentlige løn- og arbejdsvilkår, siger hun og tilføjer, at hun flere gange har understreget overfor Tårnbys socialdemokratiske borgmester, Henrik Zimino, at det efter hendes mening er problematisk at spise steder, hvor man ikke er garanteret, at de ansatte har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
- Når jeg selv inviterer nogle ud at spise, så gør jeg det altid på steder, hvor jeg er sikker på, at der er overenskomst. Men derfor kan jeg jo godt engang imellem nødtvunget gå med til, at vi spiser et sted uden, siger hun.