Anja: Jeg er ingen blærerøv
Hvad Slagelse og Frederik den 2. har med hinanden at gøre, vides ikke. Det er imidlertid en kendsgerning, at byen har et hotel som bærer den gamle konges navn.
Hvad Slagelse og Frederik den 2. har med hinanden at gøre, vides ikke. Det er imidlertid en kendsgerning, at byen har et hotel som bærer den gamle konges navn.
Måske var det, fordi et af lokalerne i hotellet hedder "Queens Garden", at den tidligere håndboldstjerne Anja Andersen - dronningen af Slagelse - havde henlagt mødet til dette hotel.
Det havde ellers været sjovere - men måske for nyfigent - hvis mødet havde været henlagt til Anjas nye millionvilla i vognmandens Slagelse.
Ikke mindst da veninden - som jeg stødte på undervejs til Anja - over biltelefonen talte et dejligt, uforfalsket norsk. Hende havde jeg aldrig hørt omtalt tidligere.
Men sådan skulle det altså ikke være ved denne lejlighed.
Lad det være sagt uden nogen som helst for ironisk drilleri.
Kun som en nøgtern kendsgerning.
Anja vinder aldrig en konkurrence, som årets mest velklædte kvinde. Det er konstant trøje og cowboybukser.
Pænt og nydeligt. Ikke et ondt ord, men når man nu er en moderne forretningskvinde - officielt endda helt ud til fingerspidserne - så kan Anja godt forekomme ret atypisk i en økonomiske karussel, som selv middelmådige håndboldspillere klamrer sig til i farten.
Kun på et enkelt punkt blev fordommen om det moderne forretnings-menneske ikke skuffet. Vi måtte vente næsten en halv time, før dronningen af Slagelse ankom. Det virkede som selv busten af Frederik den 2. så misbilligende ud.
Det var noget med et møde i Næstved - økonomisk møde med kontrakt, etc. - og så kan man godt tillade sig at komme en halv time for sent. Uden at give en undskyldning.
Hvis man bare haster afsted igen en halv time FØR aftalt tid.
Anja har givet så mange interviews i sin karriere, at hun har lært sig selv til kunsten ikke at sige ret meget. Dette interview er såmænd ingen undtagelse.
Formålet med samtalen var klart nok - det blev præciseret i telefonaftalen FØR mødet - at tale om Dream-teams og Anjas Håndboldskoler.
Disse være hermed nævnt.
Retfærdigvis skal nævnes, at Anja bestemt ikke undlod at svare på andre spørgsmål. Og at hun heller ikke udelukkende fokuserer på egne initiativer.
Samtidig paradoksalt fordi hun formentlig har svært ved at leve UDEN denne offentlighed, som har forsynet hende med et så forrygende image.
Næste rejse?
Et presserende spørgsmål. Hvor længe bliver Anja i Slagelse?
"Jeg har bundet mig til et spændende projekt her i Slagelse, så svaret må blive mindst to-tre år."
Og bagefter?
"Det ved jeg ikke. Her må skæbnen råde."
Eller kontrakterne?
"Sådan kan man godt formulere det. Bare det er morsomt."
Hvad vil du mit dit liv?
"Sætte legen i fokus i idrætten. Forhåbentlig har jeg betydet, at det for eksempel er blevet lidt morsommere at spille håndbold."
Legen er først rigtig sjov, når man vinder?
"Det er måske også derfor, jeg kan blive tosset, når jeg IKKE vinder."
Anja er det voldsomme temperament. Mærkeligt at tænke sig. Hendes far, den tidligere landsholdsspiller Kjeld Andersen fra Stjernen, var irriterende flegmatisk. I en landskamp mod Norge i Oslo løb han nærmest apatisk rundt. Tilsyneladende irriteret over træners ivrige tilråb.
Træneren var mig.
Endelig - fem sekunder før tid - hævede Kjeld Andersen de blytunge øjne og blev nærværende. Og fra midten af banen hamrede han bolden ind bag den norske målmand til dansk sejr. Den første i årevis.
På vej ud af banen sagde Kjeld lettere irriteret på klingende fynsk:
"Ka' du itte lade være med at skrig' hele tien."
Er hele livet håndbold?
"Er jeg gået glip af noget? I flere år havde jeg næsten glemt resten af verden på grund af det lille spil."
Må man håne en modstander?
"Hvad mener du med det?
Er det ikke at håne en modstander, hvis man skyder på mål med ryggen til målet?
"Det har aldrig været fordi, jeg var en "blære-røv", at jeg forsøgte mig med vanskelige skud. Det, som altid har fascineret mig, har været det, som jeg IKKE kunne. Derfor kunne jeg træne i årevis på vanskelige detaljer. Vejen frem er, at gøre hver enkelt spiller til sin egen træner."
Hvad tjener du om året?
"Det ved jeg ikke. Min mor fører alle mine regnskaber. Jeg vil bare have det morsomt."
Gælder den filosofi også dit nye firma?
"Jeg startede Exact Management Aps. sammen med to partnere. Firmaet ligger i København, så jeg tager der ind en gang om ugen. Det er da også meget spændende."
Dit regnskab med Dream-Team går gennem Exact Management?
"Der er store udgifter. Jeg vil kun have de bedste spillere i verden med på mit hold, og alene den ambition koster selvfølgelig penge."
Der er vel også store indtægter?
"Jeg ved ikke, hvad du sigter til?"
At du stryger hele overskuddet?
"Firmaet har også alt besværet. Omkostningerne er altså store. Meget store."
Hvor mange kampe skal holdet spille herhjemme?
"Fire kampe. Og der er totalt udsolgt."
Hvorfor spiller holdet ikke i Norge?
"Fordi nordmændene med mystiske regler, har nedlagt forbud mod Dream-Team."
Ved du, at et forbud også ligger parat herhjemme?
"Næ, hvorfor skulle vi ikke have lov til at glæde et stort publikum?"
Du har også dine håndbold-skoler?
"Helt præcis 27 i Danmark og 11 i Norge, og her tilfalder hele overskuddet klubberne."
Den opfattelse deles ikke af lederne i Dansk Håndbold Forbund?
"Det må blive forbundets problem."
I Slagelses sidste kvalifikationskamp lagde du dig pludselig ned på gulvet?
Jeg var træt, så enkelt var det."
Det kunne misforstås af dommerne, så en modstander blev udvist?
"Jeg blev overhovedet ikke ramt. Det var kun almindelig træthed."
Hvad læser du for tiden?
"Kontrakter. Det er rigelig godnat-historier for mig."