Angrebet af dræber-egern
Den 20-årige Roxanne Whelan fra England tør ikke gå ud i sin egen have efter hun blev overfaldet af et sibirisk dræber egern. Hun frygter for sit spædbarns liv.
Den 20-årige Roxanne Whelan fra England tør ikke gå ud i sin egen have efter hun blev overfaldet af et sibirisk dræber egern. Hun frygter for sit spædbarns liv.
20-årige Roxanne ville bare tage en cigaret i haven, nu tør hun slet ikke ryge mere.
Den unge mor har fortalt avisen The Sun, hvordan hun stod og røg, da et lille egern kiggede på hende.
- Den stirrede lige på mig og var slet ikke bang, fortæller Roxanne til avisen.
- I næste øjeblik springer den på mig og jeg var sikker på, at den bed mig. Jeg skreg og løb ind i min lejlighed, og blokerede alle indgange fortæller Roxanne som nu ikke tør lade sin fem måneder gamle søn ligge i haven.
Her fristes mange læsere nok til at tænke, at det er en anelse hysterisk. Men der er god grund til at være bange.
Det sibiriske egern har et grimt bid og er oftet bærer af sygdomme som rabies og Lyme-sygdom (som også kan fåes via skovflåter).
Storbritannien har fået flere henvendelser omkring dræberegernet og mener, at de stammer fra en Zoo i Belgien, hvor der i 1980 slap en masse egerner ud. De fleste er endt i omegnen af Belgien, men nu dukker de også op i England.