Terrortiltalte Anders Behring Breivik havde planer om at slå USAs præsident, Barack Obama, ihjel.

Det skulle manden bag massakren på Utøya ifølge den norske avis Dagbladet have sagt under politiafhøringerne.

Attentatet mod Obama skulle finde sted, da Barack Obama var i Norge for at modtage Nobels Fredspris. Og Breiviks havde planer om bruge en bilbombe ved Oslo Rådhus, hvor prisuddelingen fandt sted.

32-årige Anders Breivik ville forklæde sig som betjent - som han gjorde på Utøya - for at komme tæt på Obama. Men han droppede planerne på grund af de ekstreme sikkerhedsforanstaltninger omkring den amerikanske præsident.

Anders Breiviks begrundelse for attentatplanerne skulle være, at Nobels Fredspris oftest uddeles til venstreorienterede.

Sagen mod Anders Breivik indledes den 16. april. Han er tiltalt efter den norske terrorlov og for massemord efter drabene på 77 mennesker den 22. juli 2011.

BNB