Anders Gisselmann er rystet over, at han har modtaget en 'dummebøde' af Skat - som han selv kalder det - efter han betalte sin moms for tidligt
Straffet for at være en lovlydig borger. Det kunne meget vel være tanken hos virksomhedsejer Anders Gisselmann, der indbetalte sin moms til Skat i god tid. Men åbenbart i alt for god tid. Han har nemlig modtaget en bøde på 2.293 kroner, fordi han betalte sin moms for tidligt, skriver tv2.dk.
LÆS OGSÅ:
Den 21. maj satte han 120.000 kroner fra sin konto ind på en virksomheds-skattekonto. Pengene skulle imidlertid først betales 1. juni, og derfor nåede en af Skats regler at træde i kraft: Nemlig at pengene automatisk bliver tilbagebetalt, hvis de står på et firmas skattekonto i mere end fem dage, fortæller TV2. Anders Gisselmann opdagede ikke, at pengene røg retur, og opdagede heller ikke, at han ikke betalte pengene inden for Skats tidsfrist.
Pengene var der med andre ord ikke 1. juni, hvorfor betalingen ikke røg ind til skat. Han var derfor dybt forundret, da der pludselig stod 120.000 kroner på hans konto. Han talte med sin revisor, der forklarede, at han havde betalt moms-pengene for tidligt, og at det var årsagen til bøden på 2.293 kroner.
LÆS OGSÅ:
»Som jeg ser det, så er reglen lavet for Skats skyld. For dem er det smart, men for enhver anden selvstændig, er det hul i hovedet, at man ikke kan betale sin moms for tidligt. Sagens kerne er, at der er masser, der kommer til at opleve det her, og det er hovedløst,« siger Anders Gisselmann til tv2.dk.
Skat har siden tweetet følgende svar om reglerne for udbetalingsgrænsen:
Anders Gisselmann har valgt at betale bøden.