Landets store borgmesterparti, Socialdemokraterne, undgår det store blodbad ved kommunalvalget i næste uge.

Socialdemokraterne ser ud til atter at blive det største borgmesterparti, stik imod forventningerne for bare en måned siden. Trods sin aktuelle krise i meningsmålingerne vil Venstre erobre otte-ti flere borgmester­poster og hale ind på S, mens De Konservative står til at bevare deres kommunale højborge trods landspolitisk tilbagegang.

Det viser en stor analyse, som Mandag Morgen har foretaget forud for kommunal­valget på tirsdag. Analysen viser også, at Enhedslisten står til at blive valgets store vinder på SFs bekostning, mens Dansk Folkeparti kan blive den berømte tunge på vægtskålen mange steder og måske få sin første borgmesterpost.

Socialdemokraterne har længe stået til at miste mange af partiets borgmesterposter og måske endda blive overhalet af Venstre som det største borgmesterparti. Men meget tyder på, at Socialdemokraterne får endnu et godt valg og vil få næsten lige så mange borgmesterposter som for fire år siden, hvor S fik 49. Partiet vil også med stor sandsynlighed bevare magten i de fire største kommuner – København, Aarhus, Aalborg og Odense. Størst usikkerhed er der i Odense, hvor Anker Boye dog ser ud til lige at klare skærene.

Mandag Morgens valganalyse er baseret på lokale meningsmålinger, tendensen i de landspolitiske meningsmålinger, kortlægning af kandidatlister og valgforbund i de enkelte kommuner samt samtaler med centrale politiske kilder og lokalredaktører i mange af de mere usikre kommuner.

Ifølge analysen bliver kommunalvalgets helt store vinder Enhedslisten. Partiet står til at få et kanonvalg på bekostning af især SF, som får svært ved at bevare sine to borgmesterposter i Lejre og Syddjurs.

Dansk Folkeparti ser ikke ud til at kunne veksle sin store landspolitiske popularitet til mange flere mandater ved valget. Men partiet har til gengæld gode chancer for at sidde på de afgørende mandater flere steder, og det kan udløse DFs første borgmesterpost, f.eks. i København, Hvidovre eller Køge. De Radikale vil til gengæld få svært ved at erobre nye borgmesterposter.

I cirka hver tredje af landets 98 kommuner er det, trods alle svingninger i meningsmålingerne, temmelig forudsigeligt, hvem der bliver borgmester.

Det gælder f.eks. Venstres højborge i Herning, Ringkøbing-Skjern og Solrød og Socialdemokraternes bastioner i Brøndby, Rødovre og Herlev. Her handler spændingen mere om, hvem der får del i goderne og de attraktive udvalgsposter ved valgnattens konstitueringer.

Svært at spå om borgmesterposterne

I de resterende kommuner er det sværere at spå om resultatet. Forskellige forhold såsom borgmestereffekter, populære spidskandidater, konstitueringer i alle regnbuens farver, højt prioriterede enkeltsager og kontroversielle valgforbund kan spille ind. I Nyborg kan en stemme på De Konservative f.eks. skaffe en plads til Enhedslisten – eller omvendt – da de to partier indgår i et valgforbund, der også omfatter Socialdemokraterne, SF og De Radikale.

Valget for fire år siden var kendetegnet ved usædvanligt mange kaotiske og tumultagtige konstitueringer, hvor tilsyneladende sikre borgmestre blev kuppet, og hvor begrebet »de lange knives nat« blev tilføjet nye dimensioner.

I 12 kommuner, herunder Helsingør, Kerteminde, Lyngby-Taarbæk, Frederikshavn og Allerød, skiftede borgmesterposten hænder flere gange i dagene efter valget. Og i 8 kommuner valgte et eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmer at skifte parti eller blive løsgænger, hvilket i flere tilfælde ændrede flertallet.

Mange steder har politikerne denne gang givet hinanden håndslag på, at de kaotiske konstitueringer fra sidste valg ikke skal gentages. Regeringen og KL har også opfordret kommunalbestyrelserne til at vedtage et kodeks for god konstitueringsskik. Hvorvidt det har en effekt, når stemmerne er talt op og magtspillet ruller, er svært at svare på.

Det er ligeledes uvist, hvor meget Lars Løkke Rasmussens bilagssag kommer til at smitte af på valgresultatet, men de seneste meldinger fra valgforskerne tyder på, at det får en effekt.

Regner man med, at den tilbagegang, som Venstre står til i de seneste to meningsmålinger, slår igennem med bare halv kraft i kommunalvalget, vil det klart afbøde den tilbagegang hos Socialdemokraterne, det trak op til for kort tid siden. Det siger professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, der har regnet på landspolitikkens effekt på kommunalvalget.

»For bare en måned siden var der et skred på vej, hvor Venstre så ud til at gå meget frem. I den seneste uge har det ændret sig, så der nu ikke er nogen landspolitisk effekt hos Socialdemokraterne og Venstre i forhold til sidste valg. De vil bevare status quo, og der vil ikke være nogen store vandringer mellem blokkene,« siger Kasper Møller Hansen.

Det gør også valgresultatet i de enkelte kommuner sværere at forudse.

»Christiansborg-tendenser ser ikke ud til at komme til at afgøre valget i år. Tværtimod er det lokale forhold, der vil afgøre, hvem der skal sidde ved rorpinden. Det gør så, at det er meget sværere at forudse, og at man nærmest er nødt til at gå hver eneste kommune igennem,« siger Kasper Møller Hansen.

Venstre går markant frem

Når alle disse forbehold er linet op, ser Venstre dog ud til at gå frem. Mandag Morgens opgørelse viser, at Venstre vil få omkring 40 borgmesterposter mod 31 for fire år siden. Socialdemokraterne står til 48 borgmesterposter. Det er næsten status quo i forhold til sidste valg, hvor partiet fik 49, nøjagtig halvdelen af samtlige borgmesterposter i landet. S vil også med stor sandsynlighed indfri målsætningen om at bevare borgmesterposten i alle de fire største byer.

Frank Jensen er næsten sikker på at gen­erobre posten som overborgmester i København, Jacob Bundsgaard er storfavorit til at fortsætte i Aarhus, og det vil også være en af valgets store overraskelser, hvis Thomas Kastrup-Larsen ikke formår at løfte arven efter Henning G. Jensen i Aalborg.

Større usikkerhed er der i Odense, hvor borgmester Anker Boye får kamp til stregen af Venstres Jane Jegind. Han skal være heldig, hvis han kan bevare sine ni nuværende mandater i byrådet. Alt tyder på, at Venstre for første gang i 35 år vil blive større end De Konservative efter valget og måske endda overhale Socialdemokraterne som det største parti. Anker Boye ser dog ud til at blive reddet af Enhedslisten og De Radikale, der begge kan få en rådmandspost.

Den nyeste meningsmåling fra Voxmeter viser, at Socialdemokratiet og Venstre bliver næsten lige store ved valget i næste uge.

Socialdemokratiet står til 30,4 pct. af stemmerne – næsten samme andel som ved sidste valg, hvor det fik 30,6 pct. Venstre står til pæn fremgang fra 24,8 til 30,2 pct. Målingen spår også, at Enhedslisten får et kanonvalg, mens både SF, De Konservative og Dansk Folkeparti går tilbage.

Trods tilbagegangen har DF mange steder udsigt til at blive den berømte tunge på vægtskålen. Det kan give øget indflydelse i form af udvalgsposter og måske også partiets første borgmesterpost.

Det kunne f.eks. blive i Hvidovre, hvor partiets spidskandidat, Mikkel Dencker, også sidder i Folketinget. Dansk Folkeparti, der i dag har tre mandater, har dannet et stærkt valgforbund med seks andre partier i håb om at erobre den socialdemokratiske højborg. Rød blok har blot et enkelt mandats flertal, og Helle Adelborg (S) kan få svært ved at holde fortet.

En anden mulighed er Køge, hvor S har haft magten i 90 år. Her ser DFs spidskandidat, Dora Olsen, ud til endnu en gang at komme til at sidde med nøglen til borgmesterkontoret. Det gjorde hun også for fire år siden, hvor hun fik tilbudt borgmesterposten af de borgerlige, men loyalt takkede nej, da hun havde en aftale med Socialdemokraternes Marie Stærke.

Denne gang har Dora Olsen ikke indgået den slags forhåndsaftaler. Og hun har i hele valgkampen spillet sine kort strategisk klogt for at maksimere sin rolle som kongemager på valgnatten. Hvorvidt hun selv går efter borgmesterposten, støtter Marie Stærke eller kaster sit lod hos Venstres borgmesterkandidat, Palle Svendsen, er svært at spå om.
Mange andre DF-kandidater kan komme til at sidde med de afgørende mandater på valgnatten. Det gælder bl.a. René Christensen i Guldborgsund, Morten Dreyer i Dragør, Knud Ahrnkiel i Kerteminde, Anna Marie Brix Poulsen i Struer, Flemming Ørhem i Glostrup, Ole Søhøj Nielsen i Halsnæs, Jens Munk i Svendborg, Hans Bjergegaard i Assens og John Harpøth i Holbæk.

Desuden har Carl Christian Ebbesen en realistisk chance for at snuppe en af de seks »menige« borgmesterposter i København.

Konservative står stærkt enkelte steder

De Konservative er et godt eksempel på, at der er meget stor forskel mellem lokalpolitik og landspolitik. Partiet blev spået et katastrofevalg for fire år siden, men overraskede ved at få 11 pct. af stemmerne og ende med 12 borgmesterposter.

Hvis partiets aktuelle tal i meningsmålingerne blev rullet ud i kommunerne, ville De Konservative blive udraderet. Men det kommer ikke til at ske. Partiet har en stærk lokalpolitisk tilslutning. Derfor vil partiet efter al sandsynlighed bevare langt de fleste borgmesterposter, bl.a. i Gentofte, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Vesthimmerland og Vallensbæk.

Til gengæld får De Konservative svært ved at beholde kæderne i kommuner som Viborg og Gribskov.

I Gribskov blev borgmesterposten i 2009 erobret af den konservative skibsmægler Jan Ferdinandsen med hjælp fra Socialdemokraterne, selv om Venstre suverænt blev det største parti med 38 pct. af stemmerne. Men i dag er Jan Ferdinandsen den eneste konservative tilbage i byrådet. Og han får svært ved at gentage kunststykket i kampen mod bl.a. Venstres nye spidskandidat, Kim Valentin.

Også Søren Pape Poulsen i Viborg får det svært, selv om politiske kommentatorer har spået, at han sidder sikkert. Han ser ud til at gå frem ved valget, men forholdet til Venstre er ikke godt. Og Venstres spidskandidat, Nina Hygum, vil formentlig pege på Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Per Møller Jensen, hvis hun ikke selv kan samle flertal med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Det kan blive de lange knives nat på rådhuset på Prinsens Alle.

Til gengæld kan De Konservative erobre nye kommuner som Helsingør. Her deler den tidligere socialminister, konservative Benedikte Kiær, favoritværdigheden med Socialdemokraternes Henrik Møller. Kampen tegner til at blive en af valgkampens største gysere. Venstres Johannes Hecht-Nielsen brød overraskende med sin gruppe for fire år siden og blev borgmester på venstrefløjens mandater, men ser nu ud til at måtte afgive posten igen.

Valget ser ud til at blive det store gennembrud for Enhedslisten. Partiet stiller op i 85 af landets 98 kommuner, og håbet er at få valgt op imod 100 politikere ind mod de blot 14 i dag. Og Enhedslisten ser ud til at få stor indflydelse mange steder.

Partiet er næsten sikker på en borgmesterpost i København og måske endda to, hvis det hele flasker sig for partiets spidskandidat i Borgerrepræsentationen, Morten Kabell. Enhedslisten står i flere målinger til omkring 20 pct. af stemmerne i København. Det er næsten en fordobling i forhold til sidste valg, hvor det fik 10,9 pct. Selv om SF kommer til at styrtbløde og må afgive mindst en af sine to borgmesterposter, vil rød blok få omkring 60 pct. af stemmerne, hvis målingerne holder.

Enhedslisten får kommunalt gennembrud

Enhedslisten kan måske også få en rådmand i de tre største kommuner i provinsen – Aarhus, Odense og Aalborg – da partiet suger mange af de vælgere op, som vender ryggen til SF.

Holder de lokale meningsmålinger, vil den radikale spidskandidat, Susanne Ursula Crawley Larsen, blive ny rådmand i Odense. Til gengæld vil der så næppe være en rådmandspost til både SF og Enhedslisten, men kun til det parti med flest mandater, og det ser ud til at blive Enhedslisten.

I mange andre kommuner vil de siddende S-borgmestre også være afhængige af opbakning fra Enhedslistens mandater ved nattens konstitueringer, hvis de skal bevare magten.