'Havde det ikke været klogere, hvis Villy Søvndal havde gjort som Marianne Jelved, der i 1993 valgte at gøre Niels Helveg Petersen til udenrigsminister for selv at blive økonomiminister, så hun kunne varetage de radikales interesser i regeringen? Tilsvarende model valgte Bendt Bendtsen, da han gjorde Per Stig Møller til udenrigsminister i 2001. Lene Espersen valgte som bekendt en anden model, som vist ikke er et eksempel til efterfølgelse.

Hvorfor valgte Villy Søvndal ikke Jelved/Bendtsen-modellen og gjorde en tidligere partileder Holger K. Nielsen til udenrigsminister? Så havde Villy Søvndal med udgangspunkt i et centralt indenrigspolitisk ministerium haft langt bedre forudsætninger for at fungere som formand og partileder,' skriver Aage Frandsen.

Og om udtrædelse af regeringen skriver Aage Frandsen:

'Jeg siger ikke, at SF skal træde ud af regeringen nu. Men opstår der lignende situationer som med betalingsringen og skatteaftalen, hvor SF bliver ’kørt over’, bør det overvejes, da der vel må være en grænse. Og indflydelse kan SF sagtens have uden for regeringen, viser erfaringerne.'

For Villy Søvndal og resten af ledelsen er det værste ved kritikken, at spøgelset nu for alvor er ude af skabet. Skal SF forlade regeringen? Skal Villy gå af som udenrigsminister? Hidtil har det været dårlig stil at tage den slags spørgsmål op internt i SF. Nu er der frit slag. Og den interne debat vil med sikkerhed tage til i styrke. Søvndal og Möger kan godt finde spandene frem. For båden tager vand ind. Og den slags har en kedelig tendens til bare at blive værre og værre.